terhaanden i Struktur og Farve kommet til at illudere fuldstæn
dig naturalistisk. Saadan er den dog ikke tænkt fra først af, Dyret
har været forgyldt, og det har i sin Tid givet Navn til Huset »Den
forgyldte Elefant«.
Friderich Heikendorff,
som i Aaret 1800 an
bragte Elefantbilledet paa sit nybyggede Hus var Slagter, endda
Hofslagter. Hans Ejendom laa uden for Vesterport. Hvis man nu
vil bestemme Beliggenheden af den gamle Slagtergaard, maa man
se bort fra store Forandringer, der er sket i Løbet af de sidste
hundrede Aar. Heikendorffs Grund svarer til den Husrække,
som danner hele den vestre Side af St. Jørgens Alle, det vil sige
hele Arealet mellem Vesterbrogade Nr. 18 og GI. Kongevej Nr.
9. I gamle Dage var der ikke saa faa Slagterier herude, de blod
fyldte Rendestene fik jo praktisk Afløb i den nære Rosenaa. Men
den idylliske Egn er jo sidenhen blevet grundigt forvandlet. Om
Friderich Heikendorff vides der vist nok ikke ret meget. Hans
Hustru hed Anne Cathrine, og hun var Datter af en foregaaende
Slagter paa samme Sted, Carl Fredelund. Efter Heikendorffs Død
lod Slagteren Søren Bierring nye Bygninger opføre paa Grunden,
som blev kaldt en Brandtomt. Samme Grund blev 1816 overtaget
af Slagteren Søren Sachmann, han var forøvrigt allerede 1808
blevet gift med Heikendorffs Enke. Sachmann drev Talgstøberi
ved Siden af sin Slagtervirksomhed. Den store graa Elefant her
paa Nørregade har altsaa i sine unge Dage derude paa Vesterbro
været fin og blank og funklende forgyldt. Den har hævdet sig
smukt mellem dens Naboer derude »Det forgyldte Lam«, »Den
forgyldte Stud«, »Den forgyldte Hest«, »Solen«, »Ankeret« og
»Pelikanen«. Syngemester
A x e l Grandjean,
der har gjort sig for
tjent ved at samle den Musik, der har været knyttet til Holbergs
Komedier, har efterladt sig følgende lille Erindringsbillede fra
Slutningen af 1870’erne: »Da min Kæreste og jeg havde bestemt
at holde Bryllup paa Aarsdagen for vor Forlovelse, havde vi jo
1 0 8