178 / 188
G rund e nok til at beklage os. Folketeatret paa Nørregade er og-
saa en K u ltu rfak to r af sto r B etydning fo r den hele By. Gamle
Københavnere m indes altid m ed Taknemmelighed det hyggelige
Teaters udmæ rkede K unstnerstab og dets altid væ rdifulde Fore
stillinger. D en gamle Scene h a r stadig dragende M agt, og Sæso
nen igennem formaar den at fylde T ilskuernes Sjæl og Sind med
Rom an tik og lyse Stemninger. »Vor Frue« er takk et være Tho r-
valdsens M arm o rfigu rer nu en V alfartskirke fo r hele Verden, og
fo r vor egen N a tion h a r den høje, lyse, rummelige Tempelsal faaet
en smuk og væ rd ig Anvendelse hver G ang højtidelige Sørgefor
sam linger og Ligbegængelser er blevet fejret. St. Petri Kirke er
en æ rvæ rd ig gammel Bygning, og dens solide gotiske T aarn bæ
rer Byens allerskønneste Spir. I sine dybe Hvæ lvinger h a r K ir
ken bered t en M asse D øde Soveplads og Hv ilested til evige T i
der, fo rud sa t da at kommercielle Interesser ikke gør sig altfor
stæ rk t gæ ldende, fo r saa faar de stakkels K ister kun Lov til at
blive staaende h e r en meget lille T id i Forhold til Evigheden. Ret
store A realer af de h e r omhandlede Kvartérer er jo gamle Kirke-
gaarde og Begravelsespladser. D e t er mange Steder, at Jorden
gemmer formuldede Rester af de Københavnere, som engang har
befolket H usene i V o r Frue Sogn, og som har væ ret fortroligt
k en d t med Bydelens Forhold, forinden Ildebrande og Bomber
fik alting saa g rund ig t forandret. T æ t op til V o r Frue Kirkes
G rundm u re er der fra T id til anden fundet murede G rave fra
K irkens allerældste Dage. D e b rune Benrade var alt, hvad der
var blevet tilbage af M ennesker, som engang i et fjernt Aarhun -
drede h a r væ ret Indvaanere i Absalons By. Deres Navne vides
ikke, deres S tand og Embede og Væ rd ighed kendes ikke mere,
og sikk ert ald rig nogensinde vil det blive aabenbaret hvem de
egentlig var, forinden de efter et Livs Foretagsomhed sluttelig
blev m u ret inde i den snævre Kiste, alt medens Forkrænkelighe
1 7 5