Latinerkvarteret

gen Grundstenen til det nye A lter, og ved den endelige Indvielse

af Kirkerummet den

. Jun i

1829

var alt i Orden, dog var Kristus-

figuren og Apostelfigurerne foreløbig kun a f G ip s, og Døbe

fonten var et m idlertidigt Snedkerarbejde.

Den første Opgave, der blev stillet

Thorvaldsen

med Hensyn

til V o r Frue K irkes Udsm ykn ing, var en Gruppe, der skulde

ud fylde Gavltrekanten over Hovedindgangens doriske Tempel

parti. Thorvaldsen begyndte paa Skitser

1821

, og en Række

Kunstnere gik saa igang med Udførelsen i fuld Størrelse.

. O k

tober

1822

samledes alle Figurerne i det nye store A telier i P a

lazzo Barberinis Staldbygning, og her gennemgik Mesteren dem

i Enkeltheder og gjorde dem fæ rd ig til Støbning i Terracotta.

Fra først af havde det været Meningen, at Materialet burde blive

Bronce som det, der bedst vilde kunne modstaa det danske,

barske K lima, men af Sparsommelighed bestemte man sig til

noget billigere, hvad der i det lange Løb er blevet adskilligt

dyrere. I A a ret

1832

stod det hele A rbejde fæ rdigt parat til at

sendes til København. D a det endelig var ankommet hertil, og

man skulde til at stille det paa Plads, var der nogle V an skelig

heder med Maalene, og man lod derfor Arrangementet vente, ind

til Thorvaldsen selv kom hjem til Danmark i Ju li

1838

. N u tog

det blot to Maaneder at faa det hele i Orden takket være

H. E. Freunds

utrættelige H jæ lp og Bistand. Paa Thorvaldsens

halvfjerds A a rs Fødselsdag, den

. November

1838

, stod Kun st

værket befriet for Stilladser og Sækkelærred, København var

blevet beriget med et skønt og herligt Kunstværk, den første

Gavlgruppe med frie Figurer som Verden fik at se siden O ld

tidens Dage. Thorvaldsen havde jo restaureret Æginatemplets

Gavlfigu rer og lært af det.

Som man kunde vente det, var Materialet Terracotta ikke be

standigt over for det danske V ejrlig , allerede i

1870

’erne maatte

2 3