112 / 183
GENSIDIGHEDSKONFERENCEN OG KONGRESSEN
stø ttelsesv æ sen .
Under heldige Perioder vil disse vel
overalt kunne bære sig, men under vigende Konjunk
turer — og disse bliver hyppigere for hver Dag, der
gaar — vil de typografiske Understøttelseskasser næppe
i Længden kunne holdes paa deres nuværende Niveau.
Der er ingen Tvivl om, at en fornuftig organiseret Cen
tralisation af Understøttelseskasserne baade vil vise sig
at være nyttig og i finansiel Henseende spare Forenin
gerne for betydelige Udgifter. Det vil derfor være af
yderste Vigtighed, hvis det kan lykkes at faa Skandi
naviens Typografer samlet om en Reform paa dette
Omraade.
Et andet Spørgsmaal, som sikkert ogsaa vil lægge
Beslag paa Kongressens Opmærksomhed, er de forskel
lige Landes Holdning til
L ø n sp ø r g sm a a le t.
Som man
véd,
e r
der allerede i ét af de skandinaviske Lande en
Bevægelse for at faa indført en tidssvarende Tarif, og
i et andet er man beskæftiget med en Revision af den
i Hovedstaden gældende Tarif
.1
Der turde derfor mere
end nogen Sinde for alle skandinaviske Typografer være
Anledning til at diskutere de Midler, man bør anvende,
for at sikre disse Spørgsmaal en heldig Løsning, og
utvivlsomt turde de Foreninger, som kun indirekte be
fatter sig med Spørgsmaalene, ikke være de mindst
interesserede, da det under Lønkonflikter altid vil
gaa ud over disse Organisationers Rejsekasser. Derfor
er det saa vel for disse som for andre typografiske Or
ganisationer særligt vigtigt, at Lønspørgsmaalet belyses
fra de forskelligste Synspunkter, og der kan ikke være
nogen Tvivl om, at man her paa denne Kongres vil
kunne faa dannet et solidt og fast Grundlag for en
sa m le t
Optræden af samtlige skandinaviske Typografer.
Det ligger i Sagen selv, at der ikke kan blive Tale om
at fatte bindende Beslutninger i den Forstand, at hvad
Kongressen den ene Dag har vedtaget, skal Organisa
tionerne Dagen derpaa gennemføre. Hvad der tilsigtes,
1 H erm ed m en es d en i 1892 gennem førte k øbenh avnske Tarif.
95