HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV

»......... Dernæst b erører Professoren vo r Frygt for

Maskinens Indførelse, hvilken han dog ikke vil paastaae

at være aldeles ugrundet, men — overdreven (?) og be

mærker, at det Forhold, som ængster os, kan, som et

Resultat a f en stigende Kultur, ikke, uden nedværdi

gende (?) Midler, holdes tilbage, og selv da kun en føie

T id ; tilføiende, at det Lod, der nu truer at ramme os,

ogsaa for nogle hundrede Aar siden hjemsøgte A fskri

verne, ved Bogtrykkerkunstens Opfindelse. — I en

Række a f A ar h ar denne Kunst, — der vistnok med

Rette kan siges at være den vigtigste Drivfjeder til Folke

oplysningens Fremme, til alle Videnskabers og Kun

sters Udbredelse — hævdet sin Rang ved stadig Frem-

skriden til det Bedre, men kunne

dens Dyrkere,

ved

næste Aar at fejre deres 400-aarige Jubilæum , vedblive

at hævde deres Ret til at kaldes Kunstnere, naar døde

Ting — Maskiner — kunne udrette deres G jern ing?.........

Professoren gør opmærksom paa, at flere Industrigrene

producere langt større Mængde a f Produkter ved Ma

skiner, end der forhen fremvirkedes ved Haandarbeider,

og dog sysselsæ tte hine flere Arbeidere end disse; des-

aarsag tillade Hr. Professoren mig et Spørgsm aal: E r

holde disse A rbeidere den samme Løn som Haandar-

beiderne? og h vorfo r skulde man bortødsle Tid og Flid

i 5 A ar paa at læ re en Kunst, der ikke er vanskeligere

end at enhver Uindviet kan paatage sig at udrette det

samme. Professoren mener, at Sætterne neppe have

nogen Grund til at klage; men i Sandhed! Ingen kan

sige, h vor Skoen trykker, uden den, der har den paa,

og naar jeg g jø r Professoren opmærksom paa, at der

i enkelte Officiner med 4—6 Sætter-Svende findes et

der h ar turdet binde an med den lærde P ro fe sso i, saa

h ar »en Sætter« g jo rt det, og derfor skylder vi ham Tak,

skøndt han saa helt galt paa Udviklingen, hvilket den

forløbne T id har vist.

i l