![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
FØR TRYKKERFORENINGENS DANNELSE
N ytte, T ryk k e rn e kunde gøre ved en A rbejd s
nedlæggelse; thi, mente man, v a r der ingen, der
kunde sætte, v a r der he ller Intet at trykke, og
P rin cip a lern e havde saa den Udgift at lønne
dem , altsaa ekstra Tah fo r disse. Senere er dog
Sætterne b ievne k loge re; de h a r erfaret, at Ma
skinernes Stand sn ing herefter er en a f Hoved
betingelserne for at kunne gennem føre T yp o
grafernes K rav , og at en T a r if m aa gennem føres
i Fæ llesskab og indeho lde saadanne F o rb ed
ringer fo r T rykk e rn e s Vedkommende, at disse
kan se, at der er noget at kæmpe for.
Dog, Nederlaget i 1876 v a r vel ikke undgaaet;
thi om T rykk erfo ren ing en v a r ble ven stiftet et
A a r eller to før, havde der næppe deltaget flere
i Strejken , end der g jo rd e , fo rsaavid t det kun
g ja ld t om at gennem føre en T a r if for Sætterne
alene. Man opdagede nem lig hurtig, at et meget
stort F le rta l, ja næsten alle Medlemmerne i
T rykkerfo ren ingen v a r a f en saa stiv kon ser
vativ Masse, at der ikke sku lde saa lidt rad ikal
T ilsæ tn ing til for blot at faa Tanken op hos dem
angaaende det gavn lige i en T a r if for deres Ved
kommende. Det ses bedst heraf, at T ryk k e rfo r
eningen v a r 1 5 A a r gamm el, da den, og endda
kun nød tvungen , tog Tarifspørgsm aalet op,
og hvo rledes det Hele næ r havde strandet ved
Ta rifen s endelige Vedtagelse. At den først i 2 1
49
4