DEN TYPOGRAFISKE TRYKKERFORENING STIFTES
i, at de, der i en Del A a r v a r de Led end e i
denne Fo ren in g , sæ rlig da Fo ren ingen kom
under
B
ø hm
’
s
og
E
m il
P
e t e r s e n
’
s
Ledelse,
ikke havde det ringeste Begreb d e rom ; vel
havde T rykk erfo ren ing en ved sin hele kon
servative K a rak te r vist sig meget tilbagehol
dende, men disse F ø re re s næsten haanende
Optræden b idrog til, at den yderligere iso le
rede sig. D er v a r en T id, da »Den typ. F o r
ening« mente, at T rykk erfo ren ing en v a r dens
F jende, og at den v a r en Latterlighed o. s. v.
(»Typ.-Tid.« N r. 3 2 , 1884); men en T rø st
v a r det dog at høre, at »dens F o rm an d (Dahl-
quist) v a r en æ rlig og aabenh jæ rtig Fjende«.
N aa, det v a r jo paa en T id, h vo r Bø lgern e
gik hø jt, og m an skal derfo r ikke lægge saa
nøje Vægt paa Ordene. Det v a r den Gang, da
K on firm ation sforslagene b lev vedtagne i H jæ l
pekasserne, hvilket havde til Fø lge, at »Den
typografiske Foren ing« sporenstregs kom ind un
der »De sam v irkende Fag foren inger«; — dette
havde atter til F ø lg e , at »Ny typ. Foren ing«
b lev dannet. To saa vigtige B eg ivenheder inden
fo r O rganisationen havde altsaa Kon firm ations-
forslagene S k y ld i. D isse Fo rslag , som »Den
typ. Forening« pustede op til noget ganske fo r
fæ rdeligt, og som forresten deres egen K a s
serer (afdøde N. Hansen) v a r den første, der
62