78 / 105
2
skjønne rettere end, at det ved Overvejelserne om Brand
væsenets fremtidige Ordning her ikke vil være rigtigt at
tage Ordningen af Stationerne i Stockholm som Mønster.
Hvad dernæst Personellet angaar, da staar Stockholm
i saa Henseende som en ren Undtagelse fra alle andre
Byer. Vel er det meget sandsynligt og rim eligt, at det
unge, i Reglen ugifte, kasernerede Mandskab indeholder et
fortrinligt Stof, men det kan dog neppe være heldigt, at en
Brandmands Middeltjenestetid er knap
2
Aar, thi i en saa
kort Tid naaer han neppe med de Forudsætninger, han
medbringer ved sin Ansættelse, nogen synderlig Erfaring,
og han forlader Brandvæsenet netop til den Tid, da dette
skulde høste Fordele af hans Uddannelse.
Je g skjønner
derfor heller ikke, at der i Henseende til Ordningen af Til
gang af Personel til Brandvæsenet er Anledning til at følge
Ordningen i saa Henseende i Stockholm.
Hvad endelig Materiellet angaar, da synes det efter
Oplysningerne, at man i første Linie anvender Haandkraft-
sprøjter, medens Dampsprøjterne nærmest betragtes som
Reserve for overordentlige Tilfælde. Det er muligt, at jeg
i saa Henseende fejler, og at man i første Linie nærmest
benytter Byens Vandledninger, men efter det rigelige Antal
Haandkraftssprøiter, der holdes, at dømme, maa den
første Forudsætning anses for den rigtige. Da Oplysnin
gerne Intet indeholder om Byens Vandledninger, er det ikke
muligt at fælde en absolut Dom. Forsaavidt min Forud
sætning er rig tig , staar Stockholm med Hensyn til Brand
slukningsmateriel paa samme Standpunkt, som Brandvæsenet
nu staar her, men i Tyskland foregaar der netop en Bevæ
gelse i Retning af at anvende Dampsprøiterne i første Linie,
og je g ser derfor ikke rettere, end at man som Følge heraf
med Hensyn til Materiel heller ikke skal tage Exempel efter
Stockholm.
Der er dog flere Retninger, i hvilke Stockholms Brand
væsen staar betydelig over Kjøbenhavns, nemlig i, at det
besidder egne, velbyggede Hovedstationer med Boliger for
Embedsmændene og med vedliggende øvelsesplads ved den