162 / 238
159
de udenlandske Sager kan i Henseende til disse an
sees for competent Dommer og da Departementet paa
den anden Side hverken kan eller bør collidere med
Politicensuren, saa vil, efter min underdanige Forme*
ning det forovenmeldte Øjemed ikke kunne opnaaes,
med mindre at et særskilt politisk Blad udgives un*
der Departementets umiddelbare Bestyrelse og Opsigt
og det saaledes at Bladet deels ved sin indre Værd,
deels ved een af Regieringen dette Blad tildeelt Cha*
rakter og Authencitet kunne successive fortrænge og
om jeg tør bruge det U d tryk neutralisere de mindre
hensigtsmæssige Blade.« Manthey fortsætter i Hen*
hold til disse Betragtninger med at foreslaa Depar*
tementet at nedlægge Forestilling om Udgivelse af et
saadant Blad under Redaktion af en Mand, som har
dets »Fortrolighed«, og saaledes at det Privilegium,
der maatte udstedes, kun skulde gælde, saalænge denne
Tiltro holdtes vedlige, »og at, naar han af en eller an*
den Aarsag fratræder Redaktionen, Bladet ikke maa
udkomme, forinden Departementet har beskikket en
anden til at føre Opsigt med Bladets Redaktion«. En*
delig er det Mantheys Forslag, at den, der faar et
saadant Privilegium, maa ordne sig med et allerede
eksisterende Blad, fordi det af praktiske og økono*
miske G runde vil være det letteste, og at den officielle
Redaktør ikke skulde navngives paa Bladet. Ganske
vist havde han hellere set, at der var bleven grundet
et helt ny t Blad, men da Grev Christian Bernstorff
erklærede, at der ikke kunde være Tale om at bringe
de betydelige pekuniære Ofre, et saadant Foretagende
vilde kræve, maatte denne Tanke opgives.
Samtidig med, at Departementet nedlagde sin Fore*
stilling og sendte Danske Kancelli den ovenfor med?
delte Betænkning, paalagde det Manthey at ansøge
Kancelliet om det fornødne Privilegium, en Ordre,
han straks efterkom ved efterfølgende Skrivelse: