210 / 238
207
være skikket til at forestaa Udgivelsen af et saa vig*
tigt Blad som den danske Statstidende, der maaske
rettest burde overdrages til en Videnskabsmand, som
selv kunde besørge dets Redaktion.
Kancelliet drøfter atter vidtløftigt det juridiske
Spørgsmaal om Familien Berlings Ret til Privilegiet
og henviser til, at dette efter grundig Overvejelse var
blevet konfirmeret i Aaret 1827, efter at der var taget
Reservation for de af den første Berlings Efterkommere,
der havde protesteret, en Ret, som dog hidtil ikke
var bleven benyttet. Privilegiet blev bekræftet, men kun
som personligt, og det vil ogsaa nu være meget be*
tænkeligt at give et kongeligt Løfte om, at det i sin
Tid maa overføres paa den unge Berling. Sagen ender
derfor med en kongelig Resolution af 14. Juli 1832,
hvorefter Sagen bortfalder, da Ansøgerindens Ønske
om Løfte for hendes Søn ikke kan opfyldes, medens
hun følgelig heller ikke kommer til at betale nogen
Afgift.
I Realiteten var Sagen dermed egentlig bragt i
Orden, idet den Berlingske Avis nu efter Ophævelsen
af Forbindelsen med Udenrigsdepartementet var et
almindelig politisk Blad, som andre, underkastet den
sædvanlige Censur. Men tilbage var Navnet, hvorom
der samtidig faldt en anden kongelig Resolution.
Kancelliet bemærker i sin Forestilling, at Navnet
»Den danske Statstidende« ikke havde nogen Hjemmel
i Mantheys Privilegium, men var valgt af ham og
indført i hans Kontrakt med Familien Berling, hvor*
efter det endelig var optaget i Madame Berlings Privi*
legium af 6. Juni 1827; imidlertid var jo dette Navn
antaget som Følge af Kontrakten med Manthey og
Bladets deraf følgende Forhold til Udenrigsdeparte*
mentet, og da Navnet ofte havde givet og let kunde