42
A fb . 28. Brolæggerstræde, set fra Hjørnet af Knabrostræde, mod Badstuestræde. S. Bengtsson fot.
Københavns Brandforsikrings Palæ, Peschiers Gaard, senere forhøjet en Etage,
nu Landmandsbanken og Eriksens Palæ, nu Handelsbanken, vil være alle
bekendt.
Forøvrigt har dette Kvarter — delt af Højbroplads i to Dele — den
gang det blev ombygget efter Branden, i ret betydelig Grad været bestemt
til Beboelse — mindre til Forretning, hvad dog ikke udelukker, at der findes
store Forretnings- og Handelsgaarde og at rene Pakhuse baade her og der
skyder sig ind mellem de almindelige Borgerhuse. Derimod er Kvarteret uden
monumentale Bygninger af højere Rang, til Gengæld med Gadebillederne ofte