58 / 97
57
A fb . 40. Fra Rigsdagsgaarden, set mod Zahlkammerporten. S. Bengtsson fot.
Bygninger mod Himlen. En vis Orden og Overskuelighed præger Slotshol
mens Bebyggelse, fordi denne beherskes af to store Arkitekturanlæg — An-
læget om Bibliothekshaven og selve Christiansborg med Ridebanebygningerne.
Der er imidlertid det ejendommelige ved disse to store Arkitekturanlæg, at
de følger to forskellige Akser, der skærer hinanden under en ret Vinkel
— en Nord—Sydgaaende og en Vest—Østgaaende, henholdsvis Bibliotheks-
havens og Slottets. Disse to Anlægsakser er afgørende for hele Slotsholms-
bebyggelsen! Hvad ellers er bygget udenfor disse to mægtige Anlæg, bærer
mere 'Tilfældighedens Præg.
Den, der gav Tonen an, idet han var den første, der tilstræbte en ordnet
Bebyggelse af Slotsholmen, var Christian IV. Han skabte i Aarene omkring
1600 paa delvis opfyldt Grund, det store Søarsenal-Anlæg, bestaaende af Pro
vianthuset i Øst, Tøjhuset i Vest og en Fløj ud mod Havnen med Ind
sejling til et Havnebassin i nuværende Bibliotekshave. En nordre Fløj ind
mod Slotsholmen var paatænkt, men blev ikke til noget. Her opførte Albertus
Mathiesen senere for Frederik III den store Bygning for Kongens Bøger,
Kunstsager og Artilleri, hvor nu Rigsarkivet er til Huse; Frederik IITs
Bygning er senere forlænget og er nu stærkt ombygget.
Dette store Anlæg
var lagt efter den Nord— Sydgaaende Akse.
Endnu stod paa det Tidspunkt,
paa den ældre Del af Holmen, det gamle uregelmæssige Københavns Slot