o - r
r
.............o
1 © 4® '
I
\wm i
/
8. A
p o t e k e t
p å
V /
C H R IS T IA N S H A V N S T O R V
Det var færdselsproblemer, der gav stødet til de store ombygninger på C h ri
stianshavn. Den stadig forøgede tra fik , bl. a. til de stærkt voksende beboel
ses- og fabrikskvarterer på Amager, krævede plads. Knippelsbro, der sidst
v a r ombygget og udvidet i 190 7, måtte have en afløser, og i fortsættelse
heraf måtte, ved udvidelse a f Torvegade, skabes en tidsvarende færdsels
åre. I juni 19 25 besluttede Københavns kommunalbestyrelse derfor i dette
øjemed, gennem de fornødne ekspropriationer, at gøre en sådan gadeud
videlse mulig. Og i de følgende år forsvandt efterhånden samtlige ejendom
me, såvel gode som dårlige, på Torvegades østlige side for efter gadens ud
videlse at afløses a f en række store moderne bygningskomplekser.
Begyndelsen skete på To rvet, hvor »Kvindefængslet« måtte give plads
for den første nybygning; dette betød vel ikke en udvidelse a f gadearealet
men ændrede i høj grad det århundredgamle gadebillede.
D a fængslet i 19 28 blev nedlagt, indtog det, efter stadige udvidelser og
tilbygninger i tidens løb, hele den store grund mellem To rvet, Overgaden
oven Vandet, St. Annægade og Dronningensgade. T il at begynde med var
i 166 2 på kongeligt initiativ på grunden nærmest To rve t opført et »Børne
hus«, en blanding a f forsørgelses-, opdragelses- og straffeanstalt for hjem
løse børn, som afløser a f den tilsvarende institution, som hidtil havde haft
til huse i det tidligere Gråbrødreklosters bygninger bag Helligåndskirken.
I årenes løb blev Børnehuset i stedse højere grad benyttet som fængsel for
både kvindelige og mandlige fanger - i 1790 kaldes det »Tugt-, Rasp- og
Forbedringshuset i København« - for endelig fra 18 70 udelukkende at blive
benyttet som kvindefængsel. I marts 1928 blev fængslets kvindelige fanger
overført til Vestre Fængsel, og nedrivningen a f de gamle bygninger kunne
begynde.
På den del a f grunden, der nu fik facade mod To rvet, Overgaden oven
Vandet, en ny anlagt tværgade: M ikkel Vibesgade og Dronningensgade lod
Københavns kommune, under ledelse a f arkitekterne
E d v a r d T h o m s e n
og
56




