1 9 5 7
Det var med fuld Fortrøstning, at man indenfor Bygningsfagene
saa Aaret i Møde, og det viste, at aldrig har Malerbeskæftigelsen været
større, og selv om Oldermandens Anker over de meget lave Tilbudspriser
ved Nybygningsarbejdet vel nok var overdrevne, saa var der dog inden
for dette Felt kommet en Del Underbetaling af delvis faglært Mandskab
paa Mode, og med Rette førte Fagforeningen Klage derover, og der faldt
nogle Bøder, hvoraf en endda var paa
3000
Kr.
Man indførte nye Tilbudsregler paa Grundlag af Mindsteprislisten
med Gradueringsskala, eftersom Entreprisesummen steg. Det var Robert
Rasmussens Tanke, der vandt frem; derimod forsøgte man forgæves at
klemme uorganiserede Mestre ud ved at nægte at give Tilbud sammen
med disse. Dertil var Tiden ikke moden, og det lod sig ikke gennemføre
trods ihærdige Forsøg.
Stærkere end før lød Røsterne om politisk Aktivitet indenfor Haand-
værket, men heller ikke her fandt man Jordbund.
Paa andre Maader sprang Tidens Tanker ind i Forhold, som før
betragtedes som noget, der kun angik Arbejder og Arbejdsgiver; man
stemplede rent ud Arbejdsstandsninger som Samfundsforbrydelser. Det
var som om vor Oldermand Claus J. Olsen oplevede at se sin egen Tid
gaa under uden at forstaa det nye, der var kommet frem, og hans næsten
fjendtlige Holdning, navnlig som Haandværkets første Mand, skadede
det alvorlige Spørgsmaal om Lærlingeloven, der derfor kom til Verden i
en for Haandværket saare daarlig Form, en Form, som større Smidighed
fra Haandværkets Side sikkert kunde være lempet til det bedre.
I Løbet af Aaret fik man paa Grund af Arbejdsløshed en Lov om
Overarbejde, hvor alt Overarbejde skulde udlignes med Afspadsering
senere; den Lov blev nu ikke populær hverken hos Svende eller Mestre.
Populær kunde den selvfølgelig heller ikke blive derved, at Masser af
fastansatte i Stat og Kommune i vidt Omfang gik det fri Erhverv i
Bedene, lige fra Arkitekter og Ingeniører o. 1. til de jævneste Arbejdere.
Videre fik vi Loven om Prisaftaler. En Lov, der viste sig at være brugbar
1 1 3




