45 / 174
Centralforeningen af Malermestre, talte Chr. Mikkelsen, Prof. Liitken,
Jens Møller-Jensen og Ark. Brummer, og bemærkelsesværdig var Ark.
Brummers Udtalelse om, at man nede i Tyskland arbejdede uhyre inten
sivt og maalbevidst for den gode Smag, og at han havde lært meget
dér. Møller-Jensens Kritik af os Arkitekter er noget uberettiget, udtalte
Brummer endvidere, idet han altid havde haft det godt med Malerne, og
de havde en stor Kulturopgave at løse.
I det hele taget var alle paa det Møde enige om, at den kulturelle
Side af Faget var af stor V igtighed.
Naar man nu, da Aarene er gaaet, ser, hvordan det kulturelle A r
bejde gik for sig i Københavns Malerlaug og Malerskolen, saa ser man,
at de Røster, der den Gang hævede sig om, at man skulde gøre dette paa
en bredere Basis og ikke alene støtte sig til de Retningslinier, som Jens
Møller-Jensen mente var de rette, og som Oldermanden og med ham
mange gik ind for, saa ses det, at disse Røster havde Ret, og at de
gennemførte Retningslinier var for snævre.
Det blev hævdet, at Jens Møller-Jensen vel nok havde Ret i sit Krav
om Skolernes Ændring til Værkstedsskoler, men at hans Tro og ensidige
Dyrkning af Folkekunst slet ikke var i Kontakt med Tidens Bygn ings
kunst, og det gjaldt om at være i Kontakt med denne, thi det var dér,
Arbejdet var. En stor Fejl var det sikkert, at man ikke den Gang søgte
Samarbejde med den Tids førende dekorative Kunstner Vald. Andersen.
Den nye Bygningskunsts Talsmand, Poul Plenningsen, havde allerede
haft sin første Udstilling, og en ny Tid inden for Bygningskunsten var
paa Vej, men Malerlauget forstod ikke, at det skulde holde Døren aaben,
og derfor varede den kunsthaandværksmæssige Forbedring af Faget,
som Udstillingen og Perioden derom havde skabt, kun kort, og 20 Aar
efter stod Malerskolen paa samme Trin, men Bygningskunsten var gaaet
helt andre Veje og brugte ikke Malerfaget som Kunsthaandværk.
I Aarets Løb døde Th. Kruse, der ledede en af Landets ældste Maler
forretninger, I. C. Sørensen, der i en Aarrække havde været Repræsen
tant og Bisidder i Lauget, samt Chr. Thorsen, der havde siddet i Laugets
Repræsentantskab.
Em il Schiibeler blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, o g kgl. H o f
maler H . Chr. Nielsen skænkede 5000 Kr. til et Legat for trængende
Malermestre, deres Enker og Børn. Legatets Navn blev: »Kgl. Hofmaler
H. Chr. Nielsen og Hustrus Mindelegat«.
Th. Deleuran, der foruden at være en god Malermester, dyrkede
Kunsten, kunde holde 10 Aars Jubilæum som Charlottenborgudstiller,
og i den Anledning var der en Udstilling af hans dekorative Arbejder
paa Laugskontoret.
42