295 / 359
ham
011
Veksel paa en stor Sum Penge. Men hvo som graver en
Grav for andre, falder gerne selv i Graven; Majoren blev sat
last paa Hovedvagten og skød sig et Par Kugler i Hovedet, Wil-
laertz blev dømt til at betale store Boder, og Folk i København
og sapilig i Højbiostræde, hvor Begivenheden var foregaaet, fik
noget at snakke om.
At ogsaa Skuespillerne fra den Danske Skueplads søgte hos To-
yon ser man af „Den Danske Comoedies Ligbegængelse“, hvor de
res Nod og Trang bliver skildret:
gamle Gæstegaard „Store Lækkerbidsken“ laa der tidligere om
trent lige overfor, paa Hjørnet af Højbrostræde og Læderstræde
— nu Højbroplads Nr. 4 — en Gæstegaard med et finere Præg.
Denne Gaard havde ved Midten af det 16. Aarhundrede tilhørt
Borgmester Poul Hansen, en af Ambrosius Bogbinders Modstandere,
der dog havde bjærget Livet under Oprøret i 1535 paa Gammel
torv og som døde 1558 som „en mægtig from Mand, saa at alle
som hannem kendte, gav hannem et godt Rygte“. 1581 ejedes
den af Erik Rosenkrands og i Begyndelsen af det følgende Aar-
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.
En Række „ b u s in e s s K a s e r n e r “,
N y g a d e s højre Side efter Ombygningen.
— selv Peter å Portas ombyggede Ejendom, kan i sit Ydre, til Trods for Taarn og Spir, ikke staa Maal med den nedrevne.
„D a H u n g er n o g le d rev til J yllan d , F y en og N o rg e,
da tru ed e T oyon ej D ra a b e Y in at b o r g e .“
En a f d en u n g e D a n sk e S cen es m e st frem ra g en d e K ræ fter, F.
D. de P illo y , der h a v d e s p ille t B a rselk o n en s R o lle i „ B a rse lstu e n “,
var sæ r lig k n y tte t til sin L an d sm an d T oy o n e lle r T ujon , som han
o fte k a ld es, id e t h an e fte r G r ø n n eg a d e-T ea trets L u k n in g 1728, en
T id var i h an s B rød, sa g te n s som T jen er, O pvarter e lle r V in k yp er.
G æ stg iv e riet sy n es a t væ re g a a e t ind; m en d et var v istn o k i
d e tte H us, a t T e- o g K a ffesk æ n k eren N ie ls Ju el sen ere sam led e
d et ly s tig e litte r æ r e S elsk a b , for h v ilk e t sen ere d en b esu n g n e M a
dam J u el i „D et N o rsk e S e lsk a b “ var en m o d erlig V æ rtin d e.
M ed en s S ieu r Jørgen J ø rgen sen s H us, hvor K ø b en h avn s V aab en
ud h an g, n æ rm est m a a b e tr a g te s som en F o r tsæ tte lse a f S ta d en s
h u n d red e a f E llen M arsvin, der i 1616 b le v S v ig erm o d er til C hri
stia n IV .
A f h en d e k ø b te K o n gen G aarden, som han 1620 b e
ste m te til e t H erb erge, h v ilk e t h an o verd rog til en M and ved
N a v n E rik E rik sen , der fo r p lig te d e sig til „b aad e tid lig og sild ig
a t ta g e im o d h v is (d .v .s.h v ilk e ) F rem m ed e h id k om m e, d et væ re sig
h ø je e lle r n ed rig e S ta n d sp erson er, eftersom L o g em en te t k an ta a le
o g han kan lo g ere, o g dem — en h v er e fte r sin S tan d og V ilk a a r
—- for en b illig B e ta lin g tr a k ter e o g m ed fare, d et b ed ste han kan
og T id en o g L ejlig h e d e n d et k an g iv e, og sig tilb ø r lig e n im od
dem fo rh o ld e og sit F o lk d et sam m e la d e gøre, e ftersom han v il
ansvare o g væ re b e k e n d t“.
E rik E rik sen sk u ld e i L eje g iv e 200 D aler k o n ta n t. M en a lle
red e 1626 so lg te K on gen G aarden til S teffen R hode; den g ik dog
2 9 7