328 / 359
D en n e F a n e er i ø v r ig t g a a e t ov er i L itte r a tu r e n , en d d a i e t a f
d en s m e st m o n u m e n ta le V æ rk er.
F ø rste U d g a v e a f „ P ed er P a a r s“ u d k om 1719 og b le v a f F or
fa tte r e n d e d ic e r e t til „ In d b y g g ern e i N y b o d er, dem som bo la n g s
v ed V o ld en , item a lle dem , som h ører u n d er S ieu r N a g e ls F a n e 1'.
D e t var en d r istig S k æ m t a f H o lb erg , som m ed d isse Ord t il
eg n er d en m e st strid b a re og m in d st æ rbare D e l a f K ø b en h a vn s
A lm u e s it b erøm te H e lte d ig t. S ieu r N a g e l — m ed sit fu ld e N avn ,
C arl C aspar N a g e l — var n e m lig T o rv em ester, d. v. s. den P o liti
m an d som h a v d e T ilsy n m ed T o rv e h a n d e le n , og d en o v en om
ta lte T o rv e fa n e var „ S ieu r N a g e ls F a n e “ T o rv esid d ern e, A m a g er
b ø n d ern e af b e g g e K øn, GI. S tra n d sk æ rlin g er og and re S æ lg e -
k æ r lin g e r va r h an s R e g im e n t, som sa m le d e s u n d er F an en .
D er sk u ld e u tv iv lso m t en r eso lu t K arl til for a t h o ld e J u stits
o v er sa a d a n n e F olk , m en S ieu r N a g e l sy n es a t h a v e g jo rt F y ld e st
r e tn in g a f 1713 fra P o litim e ste r e n , der g iv e r e t u d m æ rk et B ille d e
a f T o rv e liv e t.
„M ed m u lig ste V in sk ib e lig h e d har je g in k v ir e r e t om d e t O ver
fa ld , T o rv em e ste re n Carl C asper N a g le r n æ stle d e n L ørd ag A ften
er tilfø je t p a a A m a gerto rv , og a f v a k r e M æ nfls, som om k rin g
b o en d e K øbm æ nd og B o rg eres U d sig e n d e , h a r je g fo rn u m m et, at
A k tio n e n har r ejst sig a f b e n æ v n te N a g e ls F u n k tio n , da h a n e fte r
F o ro rd n in g en tilh o ld t A m a g erb ø n d ern e o g K vin d er a t b e g iv e sig
fra T o rvet, sa a a t d e t im od S ø n d a g en k u n d e ren ses, h v o rp a a da
a lle A m ag ern e u n d ta g e n tr e K v in d er b e g a v sig fra T o rv e t e fte r
S æ d v a n e, m en d isse K v in d er b le v , A d v a rsel u a g te t, b e sid d e n d e,
og vare tils te d e h os dem tre A r tille r ib e tje n te og tv e n d e M atroser,
som fo rm e n te N a g e l lie r u d in d e n (d. v. s. heri) sig en d e , at h an
sk u ld e la d e dem sid d e, hvorim od N a g e l fo r e h o ld t d em , d e t sa a -
le d e s a t væ re a f E ders K gl. M a je stæ t fo ro rd n et, o g a t de in te t
T'ot. „Før og N u“ veil E lfelt.
V estergade Nr. 12, „Tre Hjorter“,
som den gamle Ortografi betegnede det. Det er bygget lige ved Bredden af det gamle „Kattesund“. Kloakarbejder for nogle Aar siden afdækkede Rester af det gamle
Bolværk i Ejendommens Grund. — „Tre Hjorter“ maa allerede paa Holbergs Tid liave været et kendt Herberg. I hans Komedie „Den ellefte Ju nii“ forekommer i
2den Akts Isto Scene følgende R eplikskifte: S t u d e n s t r u p : „--------- — Men v il han først gjøre m ig den Tjeneste og vise m ig m it Eogem enie udi de 3 Hjorter?“
H e n r ic li: Fy, han skal, min Troe, ikke logere der, der er saa u-roeligt; jeg skal føre ham ind til min Svoger!“ — „De 3 Hjorter“ synes altsaa paa Holbergs Tid at
have været et af Landbefolkningons mere velstillede Elementer besøgt H otel og Vestergade synes at have været ret befærdet (u-roelig). Dog maa man erindre, at Henrik var
en Bondefanger og ikke omgikkes altfor nøje med Sandheden. Maaske har han konstrueret U-roen for at faa Studenstrup til at følge sig til „Svogeren“. Baggaar-
den har i mange Aar — vistuok til Midten af forrige Aarliundrede — været Byens Postgaard eller Postholderi, hvorfra de gamle Postkareter under Trompetskrald
besørgede al Trafik mellem Hovedstaden og Provinsen. — Omkring Aar 1800 købtes Gaarden af den vistnok fra Slagelse- eller Ringstedegnen indvandrede N iels Ja
cobsen, som drev H otellet igennem mange Aar, og som efterlod det til Sønnen, Kaptajn, Vinhandler Anders Jacobsen, der døde i 1882 som en i hele Kvarteret meget
anset og agtet Mand. H otellet gav han sig ikke meget af med. Hans Interesse var i Vinhandelen i Kælderen paa Hjørnet, som han bragte op til betydelig A n
seelse. Men under Fader og Søn blev H otellet et meget søgt Fam iliehotel, hvor særlig Embedsmænd — og da især Præster — og Proprietærer fra hele Bandet søgte.
— Da Postliolderiet mod Jernbanernes Indførelse ophørte i den gamle Form, blev Baggaarden udlejet til Gæstgiveri, og her holdt i mange Aar Provinsens Fragt-
mænd til, indtil ogsaa denne Institution blev „kun en saga blott“. — Ved Kaptajn Jacobsens Enkes Død i 1900 gik Ejendommen over til et Aktieselskab, men del
er fremdeles saavel H otel som Vinhandel — begge under det gamle Navn — i Ejendommen.
i sin Stillin". Han var gammel Militær, havde en Kæmpekrop, en
vældig Røst og sandsynligvis andre fremragende militære Egenska
ber og havde „tjent under Hs. kgl. Majestæts Garde til Fods i mange
Aar udi Irland og Brabant og foruden sine Torveblessurer be
kommet mangfoldige Saar“. Det vil altsaa sige det samme som,
at de uundgaaelige Batailler bl. a. paa Amagertorv kunde være
om ikke lige saa blodige som de Slag udi Braband, saa dog saa
alvorlige at de Blessurer, der fulgte med, kunde nævnes ved
Siden af Krigens blodige Vunder.
Over en af disse Batailler paa Amagertorv har man en Indbe-
havde at hindre ham i hans Funktion, anbedende dem, at de
vilde lade hannem være med Fred. Dog, de moqverede sig over
Nagel, sigende, at han skulde lade disse Kvinder sidde og for
tjene sig en Skilling.
Nagel raabte igen: Jeg haver intet med eder at bestille, jeg
rider udi min Funktion.
Saa haver tvende Artilleribetjente, den ene efter den anden,
grebet Hesten i Tøjlen. Nagel rykkede derpaa tilbage med Hesten,
endnu formanende dem, hvilket saa lidt frugtede, at de uddrog
deres Kaardcr, Nagel derefter sin ligesaa og udi Aktionen hug-