Previous Page  75 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 359 Next Page
Page Background

1772

t i g e R a a d , u d t r a a d t e l i a n e f t e r t o

A a r s V i r k s o m h e d .

H a n

d ø d e

1 7 9 7 , 8 7 A a r g i .

u d n a w n t e s

O v e r p r o k u r ø r

Adolph Gotthard Carstens

t i l D i ­

r e k t ø r .

H a n s

V a l g s p r o g

v a r :

„ A d

d e n

l i g e

V e j

m e d

f a s t e S k r i d t “ , o g d is s e O r d g a v i

k o r t B e g r e b U d t r y k f o r

h a n s P e r s o n l i g h e d .

H a n v a r e n l æ r d S k ø n a a n d u d e n s e l v ­

s t æ n d i g p o e t i s k A a r e , m e n s o m D y r k e r a f K u n s t o g V i d e n ­

s k a b

s a t t e

h a n

s i g

e t

s m u k t M i n d e .

1

f e m A a r v a r h a n

M e d l e m a f T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r h a n s m a n g e s i d i g e D a n ­

n e l s e

t r o d s

M o d s t a n d ø v e d e

e n

g o d

I n d f l y d e l s e .

H a n v a r

o g s a a e f t e r h i n T i d s B e g r e b e r e n f r i s i n d e t M a n d , o g s k ø n t

d e t i k k e a l t i d l y k k e d e s h a m a t g e n n e m f ø r e s i n e I d e e r , b ø r

d e t

i k k e

g l e m m e s ,

a t

h a n

v a r

d e n

f ø r s t e ,

d e r

a r b e j d e d e

f o r

a t

a f s k a f f e

d e n

t a a b e l i g e V e d t æ g t , a t P u b l i k u m i k k e

m a a t t e

k l a p p e i K o n g e n s N æ r v æ r e l s e .

L i g e l e d e s v a r C a r ­

s t e n s e n M o d s t a n d e r a f K u n s t n e r n e s „ B u k k e n “ o g „ N e j e n “

s o m T a k f o r B i f a l d m i d t i e n A k t .

T i l T a b f o r S k u e p l a d ­

s e n t r a a d t e

h a n u d a f B e s t y r e l s e n , f o r d i h a n t r æ t t e d e s a f

d e m a n g e B r y d e r i e r , d e r m ø d t e o g m ø d e r e n T h e a t e r d i r e k -

t ø r .

H a n d ø d e

1 7 9 5 , 8 2

A a r g i .

u d n æ v n t e s

O v e r h o f m a r s k a l

Christian Frederik Greve Hol-

stein-Ledreborg

t i l D i r e k t ø r .

H a n

h a v d e

v æ r e t I n d e h a v e r

a f

s t o r e

E m b e d e r

o g

b l e v

s o m

O v e r h o f m a r s k a l

M e d l e m

a f

T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r

h a n i o t t e A a r

v a r e t o g

H o f -

f e t s

I n t e r e s s e r .

B e t y d n i n g

f o r

S k u e p l a d s e n

f i k

h a n

k u n

d e r v e d , a t d e t v a r h a m , d e r o v e r t a l t e d e n u n g e F r e d e r i k

P e te r J ø r g e n F ry d e n d a h l.

Debut: 1786.

1772

S c h w a r z til at blive Skuespiller paa en Tid, da der aab-

nede sig andre og mere fordelagtige Udsigter for ham.

Holstein-Ledreborg døde 1799, 64 Aar gi. Portræt Side 37.

— udnævntes Kandidat Christian Hee Hvass til Assessor i

i Bestyrelsen. Af Fag var han Teolog, men hans litterære

Interesser og Kendskab til fremmede Theatre kvalificerede

ham til at blive Medlem af Direktionen. Ordenens Over­

holdelse, Rollernes Fordeling, PrøveVnes Bestemmelse og

Kassens Regnskab blev hans Domæne, og i disse forskel­

lige Virksomheder skildres han som en nidkær Embeds­

mand. Han havde altid 3000 Rdlr. af sine egne rige Mid­

ler udlaant til Personalet, men denne Elskværdighed mødte

mindre Taknemmelighed end Lyst til at laane endnu mere.

Det var uden Tvivl med Glæde, at han efter seks Aars

Virksomhed trak sig tilbage fra Theatrets Uro for i Stil­

hed og økonomisk uafhængig at ofre Resten af sit Liv til

astronomiske Studier i Udlandet. Hvass forlod Danmark

1780 og døde 1803 i Paris, 72 Aar gi. Han var den første,

der modtog en officiel Anerkendelse for Virksomhed i

Theatret Tjeneste — Justitsraadtitlen.

1773

udnævntes Direktør i Generalpostamtet Johan Georg Pauli

til Direktør. Som Embedsmand har han indskrevet sit

Navn i Postvæsenets Udviklingshistorie, men som Men­

neske var han en svag Karakter og en slet Husholder, der

tilsidst blev afskediget paa Grund af Kassemangel. Han

havde Ord for at være en litterært interesseret Mand, og

det var vel af den Grund, at han i fem Aar havde Sæde

i Theaterdirektionen. Pauli døde 1798, 62 Aar gi.

— udnævntes Højesteretsassessor Christian Frederik Jacobi

til Direktør. Han var et æstetisk anlagt Menneske uden

megen Manddighed, havde rige Kundskaber, Intelligens

1773

o g V i l j e n ,

m e n

i k k e

E v n e n

t i l

L i t t e r a t u r .

A l l i g e v e l

le d

h a n

i k k e

a f M i s u n d e l s e

m o d

b e d r e

B e g a v e d e ,

m e n

s t ø t ­

t e d e f. E k s . O p f ø r e l s e n a f J o h a n n e s E w a l d s d r a m a t i s k e A r ­

b e j d e r .

J a c o b i

o v e r s a t t e K o m e d i e r

o g

v a r

d e n f ø r s t e D i ­

r e k t ø r , d e r

f ik

e t

o r i g i n a l t

S t y k k e

o p f ø r t .

H a n

e r e n a f

d e

m e g e t

f a a

T h e a t e r l e d e r e ,

s o m

h a r

s a t

s i g

e t

v a r i g t

M i n d e , i d e t d e n s i n d r i g e O v e r s k r i f t :

„ E i b l o t t i l L y s t “ ,

s o m p r y d e r P r o s c e n i e t d e n D a g i D a g , s k y l d e s h a m .

I d e n

S æ t n i n g

n e d l a g d e

h a n

s i t S y n p a a d e n K u n s t a n s t a l t , h v i s

l i t t e r æ r e

L e d e r

h a n

v a r

i

f e m

A a r .

J a c o b i

d ø d e

1810,

71

A a r g i .

P o r t r æ t S i d e

37.

1776

u d n æ v n t e s

H ø j e s t e r e t s a s s e s o r

Michael Treschow

t i l

D i r e k ­

t ø r .

H a n

v a r

e n d a n n e t M a n d , s o m

n y l i g

p a a

e n

U d e n ­

l a n d s r e j s e h a v d e b e s ø g t f r e m m e d e T h e a t r e

o g

d e r f o r b l e v

a n s e t f o r

e g n e t

t i l

a t

b r i n g e

n y e

I d e e r

i n d

i T h e a t e r -

l e d e l s e n .

M e n é t e r a t v æ r e T i l s k u e r c o n a m o r e , e t a n d e t

D i r e k t ø r

m e d

A n s v a r .

T r e s c h o w s

I n d t r æ d e l s e

b l e v

i k k e

S k u e p l a d s e n t i l n o g e n V y i d i n g , o g h a n e f t e r l o d s i g d e r f o r

i n t e t S a v n , d a h a n e f t e r k n a p t o A a r s F o r l ø b t r a k s i g t i l ­

b a g e .

H a n d ø d e

1816,

7 5 A a r g i .

1778

u d n æ v n t e s

S t a t s m i n i s t e r

Hans Henrik Eichstedt

t i l

D i '

r e k t ø r .

F o r

F l e r t a l l e t

a f

L æ s e r n e

v i l

h a n s

N a v n

k u n

v æ r e

k e n d t

f r a

h a n s D e l t a g e l s e

i

H o f r e v o l u t i o n e n

1772,

s o m f ø r t e t i l G r e v e r n e S t r u e n s e e s

o g B r a n d t s H e n r e t t e l s e .

I

L i g h e d

m e d

K ø l l e r - B a n n e r

m o d t o g

h a n

d e

h ø j e s t e

E m b e d e r ,

T i t l e r

o g

O r d n e r

s o m

L ø n .

M e n

l i g e

s a a s t o r

M ad. C a th a rin e F r y d e n d a h l.

Debut: 1777. (H idtil ukendt Billede.)

1778

Glæde Revolutionen vakte i Øjeblikket, lige saa ringe blev

Sympatien for Deltagerne bagefter. Dommen over Eick-

stedt som en samvittighedsløs, usædelig Strugler har haard-

nakket holdt sig, først i vore Dage har man faaet Øje for

hans gode Sider, særlig hans Fortjenester med Hensyn til

Hærens Nationalisering. Men hvad der end kan siges om

hans øvrige Livsgerning, vil Dommen om hans fireaarige

Virksomhed som Theaterdirektør altid blive den, at han

var en af de ukyndigste og sletteste, der nogensinde har

staaet i Spidsen for en Kunstanstalt. Dér benyttede hun

udelukkende sin Magt som et Redskab for sine Elsker­

inders Luner og Intriger.

„Af Jomfru X’s Strømpebaand

fik Officererne Kokarder“

sang man om „den lille .Møller“, senere Mad. Frydendahl,

som var den farligste. Eickstedts Forhold til hende vakte

stor Forargelse, fordi det gik ud over Publikums Yndling,

C a r o l i n e W a l t e r , der tilsidst maatte flygte til Stock­

holm for i Ro at dyrke sin Kunst, hvorved Danmark mi­

stede sin eneste store Skuespillerinde i det attende Aar-

hundrede. Eickstedt døde 1801, 86 Aar gi. Portræt Side 37.

— udnævntes Stats- og Geheimekabinetssekretær Ove Høegh-

Guldberg til Direktør. Han var Teolog og Videnskabs­

mand, og som Lærer for Kongens Broder, Arveprins Fre­

derik, stod han Hoffet nær. Efter Struensees Fald kom

han ved Enkedronningens Yndest til at spille en vigtig

Rolle i den Regering, der bar hans Navn. Meget konser­

vativ af Aand og bornert i sine Synsmaader staar han nu

i Historien som Struensees polare Modsætning. Hans

Forhold til Theatret var som en Undervisningsministers