S_FørOgNu_1917

75 / 359

1772 t i g e R a a d , u d t r a a d t e l i a n e f t e r t o A a r s V i r k s o m h e d . H a n
d ø d e 1 7 9 7 , 8 7 A a r g i .
— u d n a w n t e s O v e r p r o k u r ø r Adolph Gotthard Carstens t i l D i ­
r e k t ø r . H a n s V a l g s p r o g v a r : „ A d d e n l i g e V e j m e d
f a s t e S k r i d t “ , o g d is s e O r d g a v i k o r t B e g r e b U d t r y k f o r
h a n s P e r s o n l i g h e d . H a n v a r e n l æ r d S k ø n a a n d u d e n s e l v ­
s t æ n d i g p o e t i s k A a r e , m e n s o m D y r k e r a f K u n s t o g V i d e n ­
s k a b s a t t e h a n s i g e t s m u k t M i n d e . 1 f e m A a r v a r h a n
M e d l e m a f T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r h a n s m a n g e s i d i g e D a n ­
n e l s e t r o d s M o d s t a n d ø v e d e e n g o d I n d f l y d e l s e . H a n v a r
o g s a a e f t e r h i n T i d s B e g r e b e r e n f r i s i n d e t M a n d , o g s k ø n t
d e t i k k e a l t i d l y k k e d e s h a m a t g e n n e m f ø r e s i n e I d e e r , b ø r
d e t i k k e g l e m m e s , a t h a n v a r d e n f ø r s t e , d e r a r b e j d e d e
f o r a t a f s k a f f e d e n t a a b e l i g e V e d t æ g t , a t P u b l i k u m i k k e
m a a t t e k l a p p e i K o n g e n s N æ r v æ r e l s e . L i g e l e d e s v a r C a r ­
s t e n s e n M o d s t a n d e r a f K u n s t n e r n e s „ B u k k e n “ o g „ N e j e n “
s o m T a k f o r B i f a l d m i d t i e n A k t . T i l T a b f o r S k u e p l a d ­
s e n t r a a d t e h a n u d a f B e s t y r e l s e n , f o r d i h a n t r æ t t e d e s a f
d e m a n g e B r y d e r i e r , d e r m ø d t e o g m ø d e r e n T h e a t e r d i r e k -
t ø r . H a n d ø d e 1 7 9 5 , 8 2 A a r g i .
— u d n æ v n t e s O v e r h o f m a r s k a l Christian Frederik Greve Hol-
stein-Ledreborg t i l D i r e k t ø r . H a n h a v d e v æ r e t I n d e h a v e r
a f s t o r e E m b e d e r o g b l e v s o m O v e r h o f m a r s k a l M e d l e m
a f T h e a t e r d i r e k t i o n e n , h v o r h a n i o t t e A a r v a r e t o g H o f -
f e t s I n t e r e s s e r . B e t y d n i n g f o r S k u e p l a d s e n f i k h a n k u n
d e r v e d , a t d e t v a r h a m , d e r o v e r t a l t e d e n u n g e F r e d e r i k
P e te r J ø r g e n F ry d e n d a h l.
Debut: 1786.
1772 S c h w a r z til at blive Skuespiller paa en Tid, da der aab-
nede sig andre og mere fordelagtige Udsigter for ham.
Holstein-Ledreborg døde 1799, 64 Aar gi. Portræt Side 37.
— udnævntes Kandidat Christian Hee Hvass til Assessor i
i Bestyrelsen. Af Fag var han Teolog, men hans litterære
Interesser og Kendskab til fremmede Theatre kvalificerede
ham til at blive Medlem af Direktionen. Ordenens Over­
holdelse, Rollernes Fordeling, PrøveVnes Bestemmelse og
Kassens Regnskab blev hans Domæne, og i disse forskel­
lige Virksomheder skildres han som en nidkær Embeds­
mand. Han havde altid 3000 Rdlr. af sine egne rige Mid­
ler udlaant til Personalet, men denne Elskværdighed mødte
mindre Taknemmelighed end Lyst til at laane endnu mere.
Det var uden Tvivl med Glæde, at han efter seks Aars
Virksomhed trak sig tilbage fra Theatrets Uro for i Stil­
hed og økonomisk uafhængig at ofre Resten af sit Liv til
astronomiske Studier i Udlandet. Hvass forlod Danmark
1780 og døde 1803 i Paris, 72 Aar gi. Han var den første,
der modtog en officiel Anerkendelse for Virksomhed i
Theatret Tjeneste — Justitsraadtitlen.
1773 udnævntes Direktør i Generalpostamtet Johan Georg Pauli
til Direktør. Som Embedsmand har han indskrevet sit
Navn i Postvæsenets Udviklingshistorie, men som Men­
neske var han en svag Karakter og en slet Husholder, der
tilsidst blev afskediget paa Grund af Kassemangel. Han
havde Ord for at være en litterært interesseret Mand, og
det var vel af den Grund, at han i fem Aar havde Sæde
i Theaterdirektionen. Pauli døde 1798, 62 Aar gi.
— udnævntes Højesteretsassessor Christian Frederik Jacobi
til Direktør. Han var et æstetisk anlagt Menneske uden
megen Manddighed, havde rige Kundskaber, Intelligens
1773 o g V i l j e n , m e n i k k e E v n e n t i l L i t t e r a t u r . A l l i g e v e l le d
h a n i k k e a f M i s u n d e l s e m o d b e d r e B e g a v e d e , m e n s t ø t ­
t e d e f. E k s . O p f ø r e l s e n a f J o h a n n e s E w a l d s d r a m a t i s k e A r ­
b e j d e r . J a c o b i o v e r s a t t e K o m e d i e r o g v a r d e n f ø r s t e D i ­
r e k t ø r , d e r f ik e t o r i g i n a l t S t y k k e o p f ø r t . H a n e r e n a f
d e m e g e t f a a T h e a t e r l e d e r e , s o m h a r s a t s i g e t v a r i g t
M i n d e , i d e t d e n s i n d r i g e O v e r s k r i f t : „ E i b l o t t i l L y s t “ ,
s o m p r y d e r P r o s c e n i e t d e n D a g i D a g , s k y l d e s h a m . I d e n
S æ t n i n g n e d l a g d e h a n s i t S y n p a a d e n K u n s t a n s t a l t , h v i s
l i t t e r æ r e L e d e r h a n v a r i f e m A a r . J a c o b i d ø d e 1810,
71 A a r g i . P o r t r æ t S i d e 37.
1776 u d n æ v n t e s H ø j e s t e r e t s a s s e s o r Michael Treschow t i l D i r e k ­
t ø r . H a n v a r e n d a n n e t M a n d , s o m n y l i g p a a e n U d e n ­
l a n d s r e j s e h a v d e b e s ø g t f r e m m e d e T h e a t r e o g d e r f o r b l e v
a n s e t f o r e g n e t t i l a t b r i n g e n y e I d e e r i n d i T h e a t e r -
l e d e l s e n . M e n é t e r a t v æ r e T i l s k u e r c o n a m o r e , e t a n d e t
D i r e k t ø r m e d A n s v a r . T r e s c h o w s I n d t r æ d e l s e b l e v i k k e
S k u e p l a d s e n t i l n o g e n V y i d i n g , o g h a n e f t e r l o d s i g d e r f o r
i n t e t S a v n , d a h a n e f t e r k n a p t o A a r s F o r l ø b t r a k s i g t i l ­
b a g e . H a n d ø d e 1816, 7 5 A a r g i .
1778 u d n æ v n t e s S t a t s m i n i s t e r Hans Henrik Eichstedt t i l D i '
r e k t ø r . F o r F l e r t a l l e t a f L æ s e r n e v i l h a n s N a v n k u n
v æ r e k e n d t f r a h a n s D e l t a g e l s e i H o f r e v o l u t i o n e n 1772,
s o m f ø r t e t i l G r e v e r n e S t r u e n s e e s o g B r a n d t s H e n r e t t e l s e .
I L i g h e d m e d K ø l l e r - B a n n e r m o d t o g h a n d e h ø j e s t e
E m b e d e r , T i t l e r o g O r d n e r s o m L ø n . M e n l i g e s a a s t o r
M ad. C a th a rin e F r y d e n d a h l.
Debut: 1777. (H idtil ukendt Billede.)
1778 Glæde Revolutionen vakte i Øjeblikket, lige saa ringe blev
Sympatien for Deltagerne bagefter. Dommen over Eick-
stedt som en samvittighedsløs, usædelig Strugler har haard-
nakket holdt sig, først i vore Dage har man faaet Øje for
hans gode Sider, særlig hans Fortjenester med Hensyn til
Hærens Nationalisering. Men hvad der end kan siges om
hans øvrige Livsgerning, vil Dommen om hans fireaarige
Virksomhed som Theaterdirektør altid blive den, at han
var en af de ukyndigste og sletteste, der nogensinde har
staaet i Spidsen for en Kunstanstalt. Dér benyttede hun
udelukkende sin Magt som et Redskab for sine Elsker­
inders Luner og Intriger.
„Af Jomfru X’s Strømpebaand
fik Officererne Kokarder“
sang man om „den lille .Møller“, senere Mad. Frydendahl,
som var den farligste. Eickstedts Forhold til hende vakte
stor Forargelse, fordi det gik ud over Publikums Yndling,
C a r o l i n e W a l t e r , der tilsidst maatte flygte til Stock­
holm for i Ro at dyrke sin Kunst, hvorved Danmark mi­
stede sin eneste store Skuespillerinde i det attende Aar-
hundrede. Eickstedt døde 1801, 86 Aar gi. Portræt Side 37.
— udnævntes Stats- og Geheimekabinetssekretær Ove Høegh-
Guldberg til Direktør. Han var Teolog og Videnskabs­
mand, og som Lærer for Kongens Broder, Arveprins Fre­
derik, stod han Hoffet nær. Efter Struensees Fald kom
han ved Enkedronningens Yndest til at spille en vigtig
Rolle i den Regering, der bar hans Navn. Meget konser­
vativ af Aand og bornert i sine Synsmaader staar han nu
i Historien som Struensees polare Modsætning. Hans
Forhold til Theatret var som en Undervisningsministers