113 / 362
dene og saaledes indirect© ogsaa R igsdagen , dels ved
nøie at overholde de a f Bevillingsmyndigheden stil
lede Grændser for Bestyrelsens Raad ighed og saa-
ledes nndgaa Udsættelser fra Statsrevisionens Side
og deraf følgende ubehagelige Forhandlinger i R ig s
dagen, dels endelig ved Bestræbelser for at nndgaa
Und erb allancer, der maatte nødvendiggjøre nye Hen
vendelser til R igsdagen for at begjære Tillægsbevil
linger.
Men Heiberg synes ikke at have forstaaet "Vig
tigheden baade for ham selv og Theatret af, at han
i denne Retn ing sluttede sig til Ministerens Bestræ
belser, men tog sig det fremdeles som hidtil temme
lig let med Finantserne og paaførte derved Ministeren
Bryderier, der blev denne saa meget ubehageligere,
som Sligt modvirkede hans P laner til at forbedre Tlie-
atrets Stilling.
Y e d sin Tiltrædelse a f Ministeriet forefandt Hall
en Indstilling fra Heiberg angaaende Anvendelse a f
de Gager, som den afskedigede Instructeur Nielsen
og afdøde Skuespiller Knudsen havde oppebaaret, paa
hvilken Indstilling der endnu ikke var resolveret;
Svaret paa denne vidtløftige Indstilling, der gik ud
paa at udstykke de nævnte Gager i en stor Mængde
smaa Lønningstillæg til mange fo rsk jellige Personer,
var altsaa det første Skridt, H all som Minister officielt
fik at gjøre overfor Heiberg.
Heibergs Indstilling var imidlertid ikke affattet
med Finantsloven og dennes Forsk rifter for Øie, og
da den som Fø lge heraf i nogle Puncter stødte an
mod det Tilladelige, vilde ingen Minister have kunnet
approbere Heibergs Indstilling helt, som den forelaa.
— Idet Hall nu imidlertid approberede de allerfleste
Hele a f Indstillingen, udbad han sig H eibergs nær
9 6
HALLS BESTRÆBELSER FOR THEATRET.