126 / 362
CONFLICTEN MED HØEDT.
1 0 9
selvfølgelig ikke kunde tages Hensyn, saa meget
mindre, som J f r . Midler allerede tidligere med Held,
og ledsaget a f Publicums B ifald har udført større
tragiske Roller. Det b lev derfor tilkj endegi vet Høedt,
at det vilde have sit Forblivende ved de ansatte
Prøver, og at han, ved at udeblive fra dissse, vilde
paadrage sig en arbitrair Mulet, men langt fra at
efterkomme dette Tilhold, har han, under det oven
nævnte Paaskud, ligefrem erklæret, ikke at ville ud
føre Rollen , og er, uagtet Prøverne ikke ere tilbage
kaldte, og omendskjøndt han ud trykkelig er beordret
til at møde ved disse, 2 Gange udebleven fra samme.“
„Havde Talen været om en blot disciplinair F o r
seelse, hvis A fstraffelse enten havde ligget indenfor
de bestaaende reglementariske Forskrifter, eller som
ialfald passende havde kunnet afsones med en arbi
trair Mulet, havde je g ikke villet forelægge Ministe
riet en saadan S a g ; men Høedts Adfærd er en aaben-
bar Gjenstridighed mod Bestyrelsens Anordninger, og til
med en Gjenstridighed a f den Beskaffenhed, at hvis B e
styrelsens Autoritet ikke opretholdes, vil ikke alene
Repertoirets Bestemmelse, men ogsaa Rollernes B e
sættelse i Realiteten afhænge a f Personalets Luner og
Intriguer, og saaledes gjøre enhver overordnet B e
styrelse umulig. Og hvad der endvidere gjør det paa
trængende nødvendigt, at et alvorligt Exempel her
statueres, er, at det her foreliggende Tilfælde kun er
et umaskeret, og efter al Rimelighed planmæssig for
beredt Udbrud a f den Aand, der desværre i længere
Tid har hersket blandt en Deel a f Personalet, og som,
da den ustridig udgaaer fra Enkelte a f de meest An
sete, forgrener sig paa en høist betænkelig Maade, der
hvis der ikke i Tide sættes Skranke for den, vil lamme
enhver Bestyrelses Virksomhed.“