187 / 362
170
\
BOURNONVILLES BORTGANG.
Der kom ingen Oontraot istand, men naar Over-
skou bemærker, at Bournonville lod Heiberg beholde
Skinnet af at være Aarsagen til hans Bortgang, saa
var der vel Ingen, der dengang tvivlede om, og er
vel heller neppe Nogen, der efter hvad her er med
delt, vil drage i Tvivl, at det i Virkeligheden for
holdt sig saaledes. — Da Heibergs Afgang i 1856 var
givet, og Bournonville vendte tilbage, viste der sig
heller ikke mindste Vanskelighed for at opnaae hans
Engagement.
Det var tydeligt, at Bournonville i og for sig ikke
attraaede at forlade Theatret, men kun ønskede ikke
at tjene under Heiberg; derfor stillede han sig vist
nok under Forhandlingerne, baade de skriftlige og
mundtlige, fra Begyndelsen saaledes, at han, uden at
fremkalde et egentlig Brud med Heiberg, dog med
Anstand kunde unddrage sig et nyt Engagement.
Efterat Ministeriet havde bortryddet disse Vanskelig
heder ved directe Mellemkomst, saa at en tilfreds
stillende Oontraot nu kunde været afsluttet, var det
imidlertid Heiberg, som paany fremkaldte Vanskelig
heder, og saaledes blev det ogsaa i Virkeligheden Hei
berg selv, der formelt og reelt foranledigede Bournon-
villes Bortgang uden Udsigt til en Fornyelse af hans
Engagement.
Denne sidste Bevægelse fra Heibergs Side stod
imidlertid i en vis Forbindelse med, og var maaske
foranlediget ved en anden Affaire.
Den 9de Januar havde Heiberg indsendt til
Ministeriet en An'søgning fra Theatrets første Solo-
dandserinde Frøken J . Price om Reiseunderstøttelse til
en Kunstreise i Udlandet.
Heiberg skrev derom saaledes: