352 / 362
3 3 5
L y ste n til a t tæ n k e p aa a t v irk e no g et gjenn em g rib end e i
denne R etn in g .
H e rtil kom , a t den tid lig ere D irecteu r,
d er n a tu rlig e n v a r næ rm e st h e n v iist til a t d rag e Om sorg
fo r T h e a tre ts a rtistisk e A nliggender, og derv ed upaatvivlelig
ogsaa k u n d e liave fu ld t op a t g jø re, ik k e selv le t vilde
k unn e in d v irk e p aa den h er b e rø rte D etail, om han end
h avde O pmæ rksom heden h en v en d t p aa M ang lern e, a t den
d avæ ren d e SceD einstructeur ik k e i nogen frem træ d e n d e G-rad
in te re ssere d e sig fo r O rden, R een ligh ed og Sm agfuldhed i
Scenens U d sty relse, og endelig — h v ad d er vel m aa b e
teg n es som H ovedm anglen — a t den M an d , hvem d et
ifølge h an s S tilling netop p aalaae a t føre uafladeligt p e r
son lig t T ilsy n m ed A l t , hvad d er h enhø rte til T h e atre ts
M ateriel, at sørge fo r A nskaffelse a f d e t M anglende og
E rsta tn in g a f d et U brugelige, nem lig O econom i-Inspecteuren,
i allerhøieste G rad h avde fo rsøm t sit Em bede, saa a t han,
efter h v ad d er alm indelig p aastaaes, endog i en lang A ar-
ræ k k e ik k e havde b e tra a d t T h e a tre ts T errito rium og v a r
u k je n d t af en sto r D eel a f P erso n alet. M edens T ilstand en
nu er saaledes, a t In te t k an anskaffes til T h e a tre t uden
O econom i-Inspicientens V idende, a t han selv person lig ind-
k jø b e r A lt, hv o rtil d er ik k e fo rd res specielle K u nd sk ab er,
som k u n an d re Em b ed sm æ nd k unn e have (s. s. E a rv e r til
M alersalene), a t han kan og m aa paasee ik k e blo t, a t A lt
k jøbes saa go d t og b illig t som m uligt, men ogsaa at det
K jø b te rig tig m odtages, b ev ares og vedligeholdes paa b edste
M aade, v a r T ilstan d en derimod i d et V æ sentlige dengang
denne, at E n h v e r i sin S phæ re efte r egen L y s t og Til-
bøielighed k jø b te eller b estilte til T h e a tret hvad d er b e
høvedes, uden i Ø jeb lik k et a t b ekym re sig sto rt om S p ar
somm elighed eller senere om d et A nskaffedes Skjæ bne.
E fte ra t je g v a r bleven fo rtro lig m ed Forholdene, m aatte
je g ansee d e t fo r d et fø rste og v ig tig ste S k rid t til at til-
v eiebringe en b ed re T ilstan d at erhverve til det daglige
T ilsyn m ed T h e a tre ts Oeconomi en M and, der med Iv e r
og L y s t v ild e tag e sig af d ette hø jst besvæ rlige, træ tten d e