DetKongeligeTeater

HEIBEBG OG NIELSEN.

mindre Grad hændes enhver ny tiltrædende Bestyrelse;

Skuespillerne ere Sangvinikere, der med godt Haab

modtage enhver Forandring, hvoraf de kunne fore

stille sig, at der vil komme noget Bedre end det

Gamle — som de altid ere mer eller mindre utilfredse

med, naar det er blevet ( gammelt. — Selv Nielsen,

som dog vist var den Eneste, der dengang stod i

mindre godt Forhold til Heiberg, aflagde, efter hvad

Overskou fortæller, Heiberg et Besøg „for at bevidne

ham sin Glæde over at se Theatret sat under hans

Bestyrelse, og at tilsige ham Redebonhed til at yde

ham sin Bistand.“

Dette var aabenbart et Tilbud, specielt om at

ville af al Evne medvirke i Theatertjenesten, og naar

Nielsen, efter hvad Overskou beretter, skal have til-

føiet, at han forresten nok kunde blive tilsinds at

ønske Afsked, saa har Heiberg naturligvis nok forstaaet;

at Meningen simpelthen var den, at Nielsen som Ve

derlag for det Tilbud, han gjorde om at støtte Hei

berg, ventede, at denne vilde søge at gjøre ham

Theaterlivet behageligt og yde ham reelle Paaskjøn-

nelser, da han i andet Fald vilde foretrække at for

lade Theatret.

Heiberg har imidlertid enten ikke forstaaet at

fastholde Nielsen i den velvillige Stemning, hvorom

Tilbudet dog i og for sig vidner, eller, hvad der er

mere troligt, han har ikke villet gjøre noget Skridt

af Betydning i dette Øiemed, — som om Heiberg i

mindste Maade vilde have sat noget af sin Værdig

hed eller Myndighed paa Spil ved at søge at vinde

den, der aabenbart gjerne vilde vindes — og Nielsen

var saa let at vinde! Hvad Nielsen ønskede var at

spille meget og navnlig -de Roller, der laa for ham,

og som ikke kunde gives af Andre; — man skulde