105 / 834
Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder.
569
1927.
I Paragraffens 2det Stykke, 2det Punktum, udgaar 28 Febr.
Ordene: »senest den 15. Januar 1922 og for de følgende Nr. 34.
Indstillingers Vedkommende«.
§
%.
Til § 3 i Lov Nr. 526 af 21. December 1921 føjes
et nyt Stykke, saalydende:
»Naar Forligsmanden har besluttet at mægle eller
mægler til Hindring af en truende Arbejdsstandsning, kan
han paa hvilket som helst Tidspunkt før eller under For
handlingerne som Betingelse for Mæglingen stille Krav til
Parterne om, at Arbejdsstandsningen ikke iværksættes, for
inden Forhandlingerne af Forligsmanden er erklæret for
afsluttede. Kravet kan dog højst omfatte et Tidsrum af
en Uge og kan under samme Arbejdsstrid kun stilles een
Gang.«
§
3
.
I § 4 i Lov Nr. 526 af 21. December 1921 indsættes
i Stedet for Paragraffens 1ste Punktum følgende 2 Stykker:
»Forligsmanden er under Forhandlingerne med Parterne
berettiget til at gøre Henstillinger om Indrømmelser, som
maatte synes hensigtsmæssige for Stridens fredelige Af
slutning.
Hvis Forligsmanden under en Mægling faar den Op
fattelse, at de mellem Parterne foreliggende Stridsspørgsmaal
eller nogle af disse enten ikke har været undergivet nogen
egentlig Realitetsforhandling mellem Parterne eller paa
Grund af deres specielle faglige Karakter bør søges for
handlet til Ende direkte mellem Parterne, kan Forligs
manden forlange saadan Forhandling optaget og nægte at
fortsætte Mæglingen, forinden denne Forhandling har fundet
Sted. Forligsmanden bestemmer Tidsfristen, inden hvis
Udløb Forhandlingerne skal være afsluttet.«
I Paragraffens 2det Punktum ændres Ordene: »Naar
han finder det formaalstjenligt« til: »Naar Forligsmanden
finder det formaalstjenligt«.
Til Paragraffen føjes som nyt Stykke følgende: »For
ligsmanden bestemmer efter Samraad med Parterne Fristen
for Afgivelse af Svar paa Mæglingsforslaget med Hensyn til
Vedtagelse eller Forkastelse.«