299 / 834
Lov om Aldersrente.
763
1927.
for Landkommunernes Vedkommende til at approbere 1 Juli-
Takster, der lægges til Grund ved Beregning af Refusion for ■^r- *34.
saadant Ophold saavel fra Statskassen (§ 17) som fra ved
kommende Forsørgelseskommune (§ 14).
III.
Refusion m. v.
§ 14. Er Rentenyderen ikke forpørgelsesberettiget i
Opholdskommunen, har denne Krav paa at erholde tre Fjerde
dele af sine Udgifter til Aldersrente, herunder Udgifter i
Henhold til § 6, refunderet af Forsørgelseskommunen eller,
hvis ingen saadan findes, af den offentlige Kasse, hvilken
Ydelsen vilde have paahvilet, saafremt den havde været
Fattighjælp. Om Aldersrentens Ydelse skal der i saa Fald
uopholdelig ske Anmeldelse til Forsørgelseskommunen.
I det seneste 6 Uger efter Udløbet af det Halvaar, i
hvilket Aldersrente er ydet, bliver Regning over Udgifterne
herved at tilstille den erstatningspligtige Kommune, for saa
vidt denne til den Tid har kunnet udfindes, og Udgifterne
har kunnet opgøres. Tilsidesættelse af denne Forskrift har
overfor vedkommende Kommune Tabet af Fordringen paa
Udgifternes Erstatning til Følge.
Saa længe en Person oppebærer Aldersrente, betragtes
hans (hendes) selvstændige Erhvervelse af Forsørgelsesret
ved Ophold som hvilende.
§ 15.
Hvis en Person mod bedre Vidende uberettiget
har oppebaaret Aldersrente, eller han (hun) har undladt
at give Kommunalbestyrelsen den i § 9, 4de Stk., ommeldte
Meddelelse, vil det Beløb, der med Urette er oppebaaret,
efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse være at
erstatte af ham (hende) selv i levende Live eller af Døds
boet, saaledes at Erstatningen fordeles mellem Staten og
vedkommende Kommuner i Forhold til Statskassens og
Kommunernes Udgifter til Aldersrente til den paagældende,
hvorhos han (hun) ifalder Strafansvar efter Lovgivningens
almindelige Regler.