Cirk. ang. Aldersrenteloven.
829
1927.
kommende Myndigheders Opmærksomhed paa, at
Loven
8 Juli.
bringer forskellige Ændringer i Forhold til den hidtil gældende
Nr. 91.
Lov om Aldersrente af
7.
August 1922, særlig med Hensyn
til den faste Rentes Størrelse, Ydelse af Hjælp i Sygdomstilfælde
og Fradraget i Renten for Indtægt (og Formue), hvorhos be
mærkes, at saavel Dyrtidstillæget som 25 pCt.-Tillæget til Enke-
mænd og Enker (Lov 1922 § 5, 5te Stk.) og Forskelstillæget
(§ 21, 4de Stk.) fremtidig bortfalder.
Ministeriet har dog ikke ment at burde indskrænke sig
til at give en Fremstilling af samtlige Ændringer, men har
fundet det mest hensigtsmæssigt at give en samlet Over
sigt over Reglerne i den nu vedtagne Lov, saaledes at de
Bemærkninger, der angaar Forandringerne fra den hidtil
gældende Ordning, i nærværende Cirkulære er trykt med
Kursiv.
I. Betingelserne for at opnaa Aldersrente.
Mand og Hustru har fremdeles hver for sig en selv
stændig Ret til at oppebære Aldeisrente, saaledes at der
intet er til Hinder for, at kun den ene Ægtefælle nyder
Aldersrente, Jfr. dog herved Lovens § 7, 4de Stk., 1ste Pkt.,
i Slutningen.
1. A 1d e r s b e t i n g e 1s e r n e.
Den for Opnaaelse af Aldersrente fastsatte Alder er
65 Aar —- dog med visse Undtagelser. For det første kan
ifølge Lovens § 1, 1ste Stk., Kommunalbestyrelsen — i
København et af denne hertil nedsat Udvalg paa mindst
5 Medlemmer — undtagelsesvis, hvor svigtende Helbred
eller ganske særlige Omstændigheder taler derfor, og naar
mindst % af Medlemmerne stemmer derfor, med Indenrigs
ministerens Samtykke træffe Bestemmelse om, at en Person
allerede efter det fyldte 60de Aar skal nyde Aldersrente
efter de for 65-aarige foreskrevne Takster.
Da Muligheden for at opnaa Invaliderente ophører med
det fyldte 62de Aar — 3 Aar forinden Retten til Aldersrente
indtræder — har man dernæst i Aldersrenteloven (§ 1, 2det