Cirk. ang. Aldersrenteloven.
845
1927.
af sine Udgifter til Aldersrente, herunder Udgifter i Henhold
til § 6, refunderet af Forsørgelseskommunen, eller, hvis ingen
saadan findes, af den offentlige Kasse, hvilken Ydelsen vilde
have paahvilet, saafremt den havde været Fattighjælp. Om
Aldersrentens Ydelse skal der i saa Fald uopholdelig ske
Anmeldelse til Forsørgelseskommunen. I det seneste 6 Uger
efter Udløbet af det Halvaar, i hvilket Aldersrente er ydet,
bliver Regning over Udgifterne herved at tilstille den erstat-
ningspligtige Kommune, forsaavidt denne til den Tid har
kunnet udfindes, og Udgifterne har kunnet opgøres. Tilside
sættelse af denne Forskrift har overfor vedkommende Kom
mune Tabet af Fordringen paa Udgifternes Erstatning til
Følge, § 14.
For Ophold paa Kommunernes Alderdomshjem fast
sætter Indenrigsministeriet for Købstæderne, Amtsraadene
for Landkommunernes Vedkommende de Takster, de lægges
til Grund ved Beregning af Refusion af saadant Ophold saavel
fra Statskassen som fra vedkommende Forsørgelseskom-
mune.
De Regler, der overfor trængende i Almindelighed gælder
for Sognerejser samt for Benyttelsen af Læger og Jordemødre
og for Vederlag til saadanne og for Begravelseshjælp, gælder
ogsaa for Personer, der nyder Aldersrente. Forsaavidt der
derved paaføres Kommunen Udgifter, bliver disse at refun
dere efter Reglerne i §§ 14 og 17. I Modsætning til, hvad
Tilfældet er med Udgifter ifølge Fattiglovens § 44, er altsaa
den ommeldte Hjælp Genstand for Refusion, naar der ved
Ydelsen af denne Hjælp er paaført Opholdskommunen en
regnskabsmæssig paaviselig Udgift. Hvis Kommunen der
imod yder Hjælpen ved at udskrive Pligtarbejde hos Kom
munens Beboere, haves intet Krav paa Refusion.
VIL Regnskabsvæsen, Statstilskud, Afgørelse af
Tvistigheder mellem Kommunerne.
De af vedkommende Kommuner afholdte Omkostninger
med Fradrag af opnaaet Refusion fra andre Kommuner op-
8 Juli.
Nr. 91.