Sygekasseloven.
913
1927.
aaben for alle Fagets Arbejdere af den paagældende Klasse,
kun med de i § 6 nævnte Betingelser.
Nydende Medlemmer af en anerkendt Sygekasse, i hvil
ken Adgangen til at blive Medlem er begrænset til et bestemt
Fag eller en bestemt Forretning eller Virksomhed, er be
rettigede til at forblive i Sygekassen som nydende Med
lemmer, selv om de forlader Faget, Forretningen eller Virk
somheden, naar de i øvrigt opfylder de i Vedtægten fastsatte
Betingelser for Medlemsret.
Den i § 4 ommeldte stedlige Begrænsning skal i Reglen
være Kommunen. Dog kan københavnske Sygekasser om
fatte Nabokommuner og omvendt; Ministeren for Sundheds
væsen kan derhos, naar Omstændighederne taler derfor,
meddele Tilladelse til, at Sygekasser omfatter to eller flere
Kommuner eller endog hele Landet.
Indenfor vedkommende Kommune maa Grænsen ikke
uden Ministerens Samtykke være snævrere end et Sogn,
undtagen hvor der i Sognet findes en bymæssig Bebyggelse
med mindst 1000 Indbyggere, eller hvor Beliggenheden
nødvendiggør en snævrere Grænse.
Disse Bestemmelser er ikke til Hinder for, at et Medlem,
der flytter udenfor Sygekassens Omraade, kan forblive i Syge
kassen, forsaavidt Vedtægten tillader det.
§
6
.
Som nydende Medlemmer af en anerkendt Syge
kasse kan kun optages ubemidlede Personer af Arbejder
klassen og med dem i økonomisk Henseende ligestillede Mænd
og Kvinder, saasom mindre Jordbrugere, Haandværkere og
andre næringsdrivende, Tjenestemænd og lign. Forældreløse
Børn, hvem der ikke paa anden Maade ved Lovgivningens
Reglerer sikret Adgang til Sygehjælp, kan — de sædvanlige
økonomiske Betingelser forudsat — uden Hensyn til Alders
grænse nedad være selvstændige ubemidlede nydende Med
lemmer af en Sygekasse, dog uden andre Rettigheder end
Ret til Sygehjælp (herunder ikke Pengehjælp). Denne Sær
stilling ophører i hvert Fald ved det fyldte 15de Aar.
Hvert 3die Aar — første Gang med Gyldighed fra den
1. Januar 1924 — udsteder Ministeren for Sundhedsvæsen
14 Juli.
Nr. 202.