Previous Page  473 / 834 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 473 / 834 Next Page
Page Background

Sygekasseloven.

Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af Ministeren 14

for Sundhedsvæsen foreskrevne Maade.

202.

§ 33

Dersom Direktøren for Sygekassevæsenet faar

Grund til at formode, at en Kasses Formuestilstand er gaaet

saaledes tilbage, at Kassen ikke kan antages at yde Sikkerhed

for Opfyldelsen af sine Forpligtelser, har han derom at anstille

nøjagtig Undersøgelse. Bekræftes det herved, at den er

ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser, saavel som

naar en Sygekasse ikke holder sig nærværende Lovs For­

skrifter efterrettelig, eller dens Virksomhed befindes ikke at

foregaa i Overensstemmelse med de for Kassen gældende

Bestemmelser samt under Iagttagelse af den fornødne Paa-

passelighed og Orden, og Kassen ikke efterkommer de den

i denne Anledning af Direktøren givne Anvisninger, kan Mi­

nisteren for Sundhedsvæsen efter Direktørens Indstilling lade

Anerkendelsen bortfalde.

Naar den gennemsnitlige Udgift pr. ubemidlet nydende

Medlem til Lægehjælp i en Sygekasse, som yder fri Læge­

hjælp, i det foregaaende Regnskabsaar har overskredet den

gennemsnitlige Lægeudgift pr. Medlem i den tilsvarende

Gruppe Kasser (henholdsvis københavnske, Provinsby- eller

Land-Sygekasser), som yder fri Lægehjælp, med 25 pCt.

eller derover, henleder Direktøren for Sygekassevæsenet

Kassens Opmærksomhed paa dette Forhold.

Hvis Kassens gennemsnitlige Udgift til Lægehjælp her­

efter ikke i det følgende Aar nedbringes saa meget, at den

højst udgør 20 pCt. over Gennemsnitsudgiften pr. Medlem i

den tilsvarende Gruppe Kasser, som yder fri Lægehjælp,

kan Direktøren, naar Forholdene i øvrigt taler derfor, kræve,

at Kassen skal ophøre med at yde fri Lægehjælp og indtil

videre overgaa til at yde Betaling for Lægehjælp paa den i

§ 22, Nr. 2, omhandlede Maade.

Direktørens Krav skal fremsættes inden 1. Juli til Efter­

følgelse fra førstkommende 1. Januar.

Sygekassen er dog efter 1 Aars Forløb, saafremt den

formener, at Forholdene nu har ændret sig, berettiget til