598 / 834
1 9 2 7 .
1 0 6 2
Cirk. ang. Invalideforsikring.
19 Sept. forlanges godtgjort af den Invaliden senere tilstaaede Rente.
Nr. 129. Loven har fæstnet den hidtidige Praksis, at Refusion kan
ydes, saa lang Renten (altsaa 540 Kr. aarligt for Tiden fra
Begæringens Indgivelse til Raadets Kendelse) tilstrækker,
jfr. Lovens § 25.
Opmærksomheden henledes i denne Forbindelse paa
Lovens § 22, hvorefter Personer, der bevislig forsørges af
saadanne (forsikrede eller Rentenydere) som i Henhold til
Lovens § 20 er underkastede Kur og Pleje eller Oplæring
udenfor Hjemmet, er berettigede til uden Fattighjælps
Virkninger af vedkommende kommunale Kasse at erholde
den til deres Underhold nødvendige Understøttelse, saalænge
Kuren eller Oplæringen varer.
4. Kommunens Andel i Udgifterne til Invalideforsikringen.
Medens Forholdet hidtil har været det, at Kommunen
har betalt Halvdelen af Forskellen mellem Fondens Ud
gifter (herunder Henlægning til Reservefond) og Fondens
Indtægter, skal Kommunen fremtidigt kun betale to Femte
dele af Forskellen, medens Staten betaler de tre Femtedele,
jfr- § 5, sidste Stykke. Nærmere Regler for Ydelsen af Kom
munens Bidrag vil senere fremkomme til Afløsning af Be
kendtgørelse af 23. Januar 1922.
5. Forbindelsen mellem Kommunalbestyrelserne og Invalide
forsikringsraadet.
Loven af 16. Juli 1927 lægger i højere Grad end tid
ligere Vægt paa, at der etableres et Samarbejde mellem
Kommunalbestyrelserne og Invalideforsikringsraadet.
Lovens § 13 opretholder den tidligere Bestemmelse om,
at Raadet er
berettiget
til hos Kommunalbestyrelserne at be
gære og faa meddelt enhver Oplysning, der er af Betydning
for Sagen, men foreskriver nu yderligere, at Raadet altid
skal
indhente en Udtalelse over Sagen fra Kommunalbesty
relsen, inden Afgørelse træffes.
Det er derhos i § 18 bestemt, at vedkommende Kom
munalbestyrelse ikke blot —• som hidtil — skal gøre Ind-