686 / 834
1927.
1150
Cirk. vedr. Kirkegaarde.
12 Dec. kommer til Anvendelse, hvilket navnlig gælder Kirkegaardene
Nr. 169. j København og paa Frederiksberg samt i Købstæder m. fl.
Sogne, hvor der haves særligt Begravelsesvæsen i Henhold til
§ 7, Stk. 3 i Lov Nr. 281 af 30. Juni 1922 om Kirkers Be
styrelse m. m. For Valgmenigheders Kirkegaarde kan Mini
steriet tilstaa Lempelser i Anordningens Forskrifter, naar
Andragende herom fremsættes af Valgmenighedens Bestyrelse,
jfr. Anordningens § 33. Eventuelt Andragende herom maa
indsendes til Ministeriet, ledsaget af Erklæringer fra Provsti
udvalget og Overtilsynet. Med Hensyn til Trossamfund
udenfor Folkekirken henvises til Bestemmelsen i § 6, Stk. 3
i Lov af 19. April 1907 om forskellige Forhold vedrørende
Begravelser, hvorefter disse Trossamfund, naar de ønsker det,
kan anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med
Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver
Tid foreskrevne Regler. Det følger heraf, at saavel de i Lov
Nr. 282 af 30. Juni 1922 som de i kgl. Anordning af 10. d. M.
givne Bestemmelser om Kirkegaardes Anlæg m. v. kommer
til Anvendelse paa de udenfor Folkekirken staaende Tros
samfunds Kirkegaarde og Begravelsespladser.
Med Hensyn til den nærmere Gennemførelse af Anord
ningens Bestemmelser skal Ministeriet navnlig fremhæve
Betydningen af, at Reglerne i Afsnit A) iagttages i alle Til
fælde, hvor nye Kirkegaarde anlægges eller bestaaende Kirke
gaarde udvides. Særlig gøres opmærksom paa, at Forslag
til Kirkegaardens Indhegning, Inddeling, Beplantning og
eventuelle Dræning maa godkendes af Synet (Lovens § 32),
forinden Arbejderne paabegyndes.
Ministeriet skal dernæst bede Stiftsøvrigheden sørge for,
at den i Lovens § 23 omtalte
Vedtægt
for Orden paa Kirke
gaarden og for dennes Benyttelse snarest belejligt udfærdiges
for alle Kirkegaardes Vedkommende, hvor saadan Ved
tægt ikke allerede maatte være udfærdiget, efter at Loven af
1922 er traadt i Kraft. Paa Grund af de store Forskellig
heder, der gør sig gældende for Kirkegaarde i Købstæderne
og paa Landet — formentlig ogsaa i forskellige Egne af
Landet — har Ministeriet ikke ment at burde udarbejde en