118 4
Bekg. vedr. Motorkøretøjer.
Dec. l. Kendskab til Køretøjets Styreapparater og Bremser samt
•
til, hvorledes man undersøger, om disse Dele er i for
svarlig Stand, og Kendskab til, hvorledes Lygterne ind
stilles.
2. Kendskab til Færdselsreglerne og Motorlovens Bestem
melser, forsaavidt de finder Anvendelse paa det paagæl
dende Køretøj.
3. Kendskab til, hvorledes en Motorkørende bør forholde sig
i visse almindeligt forekommende vanskelige Tilfælde.
3) Den praktiske Del omfatter:
1. Igangsætning, Start, Vendinger, saavel under Fremad-
kørsel som under Baglænskørsel, og Standsninger.
2. En Prøvefart, der med Motorvogne skal vare mindst %
Time, først paa mindre befærdede Steder og med ringe
Fart, derefter paa stærkt befærdede Steder med bymæssig
Bebyggelse, saavidt muligt ogsaa i en Købstad, og
sluttelig paa forholdsvis fri Bane og med stærkere Kørsel.
Under denne Prøvefart maa den sagkyndige ved Prøve
med Motorvogn tage Plads paa Køretøjet. Der foretages
Sving, Vendinger, Hastighedsskifte og hurtig Stopning.
Den sagkyndige skal saavidt muligt afholde sig fra at
give Anvisninger, men iagttage Andragerens Adfærd og
særlig overbevise sig om, at Andrageren fuldt ud forstaar
at bremse paa rette Maade og at stoppe op efter pludselig
Kommando, at Andrageren er i Besiddelse af den for
nødne Ro, Aandsnærværelse og Snarraadighed, at han
er i Stand til at bedømme Afstande rigtigt og særlig ved
Hastighedsskifte at tage fornødent Hensyn til Færdselen
omkring sig, at hans Høreevne eller Opmærksomhed til
strækkeligt opfatter Lydfænomener udefra, samt at han
ved Svingninger omkring Hjørner og ved Kørsel i Gade
krydsninger udviser den tilbørlige Færdighed og Om
tanke for anden Færdsel.
4) For Motorcykler indrettes Prøven efter Køretøjets
Natur.
5) Under Prøve i Kørsel med Motorvogne skal Andrageren,
medmindre han hos Politiet har opnaaet Fritagelse herfor,