Previous Page  5 / 29 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 5 / 29 Next Page
Page Background

U

de i vort asyl i Bjelkes Allé har vi hængende et billede af Dronning

Louise, Kong Christian IX ’s gemalinde. Billedet har hængt der i vel

et par generationer, og utallige er de børn, der har fået at vide, at

den gamle dronning med de kloge, milde træk er den, vi kan takke for, at

vort asyl blev oprettet.

Det er nu mere end 75 år siden dette skete, og inden for bestyrelsen har

vi syntes, at der kunne være lejlighed til at standse lidt op i det daglige

arbejde og se tilbage på tiden, der gik, og mindes de mænd og kvinder, der

satte den virksomhed igang, som vi har i dag.

Derfor bliver vor beretning i år lidt længere end den plejer at være.

Tanken om under mere organiserede former at gøre noget for børnene

i de dårligst stillede samfundslag kom til os syd fra, og det må egentlig

forbavse, at denne tanke at gøre noget for børnene i samfundet opstod så

sent som i slutningen af det 18. århundrede. Det første egentlige børne-

asyl blev oprettet i Tyskland i 1782. I Englands fabriksbyer blev oprettet

børneasyler i begyndelsen af det 19. århundrede, og her i Danmark op­

rettedes det første børneasyl i 1828. Det* var den kraftige udvikling af

industrien, indvandringen fra landet til byerne og de dårlige boligforhold

i de hastigt opførte lejekaserner, der medførte en trang til, at der blev

gjort noget for arbejderbefolkningens børn, som de ofte dårlige sociale og

hygiejniske forhold gik ud over.

Det blev mere og mere almindeligt at også kvinderne tog arbejde på

fabrikkerne, og arbejderfamiliens børn var derfor ofte om dagen uden tilsyn.

Det var vigtigt, at mødrene havde mulighed for at anbringe børnene et

sted, hvor de under betryggende forhold var under opsigt, indtil mødrene

kunne hente dem efter endt, arbejdstid, og her gjorde de asyler, der efter­

hånden blev oprettet, deres store gavn.

Det var under meget beskedne forhold og med små midler disse asyler

virkede, men de var til stor nytte, og man må med beundring tænke på det

uegennyttige og dårligt lønnede arbejde, som blev udført a f de kvinder,

der påtog sig ledelsen af disse asyler.

Som sagt var det vor Dronning Louise, som jo var kendt for sine store

interesser for sociale forhold og for asylsagen i særdeleshed, der tog initia-

3