29 / 51
Til tilskuerne
Det siger sig selv - men
jeg kan ikke lade være
at lægge stemme til - at
jeg har de varmeste øn
sker for FOLKETEA
TRET i anledning af
125-års-jubilæet: at det
må gå det gode teater
godt i mindst de næste
125 år.
Men jeg har også et øn
ske, der handler om de
125 år. Et ønske om en
viden.
Jeg har en teori om at
Folketeatret er verdens
ældste teater, forstået
på den måde, at det er
det eneste teater i ver
den, der i den samme
bygning uden at lukke
een eneste sæson har
været i fuld aktivitet i
125 år.
Naturligvis er der ældre
teatre: vores eget Kon
gelige, Theatre Fran
çais, Berlins og Wiens
statsteatre - men deres
bygninger er ikke så
gamle. De har været
brændt og bombet.
Brudt ned og bygget op
igen. Jeg har læst om
og spurgt mig for, men
endnu ikke fået anvist
et eksempel på et sæson
for sæson aldrig stand
sende teater i 125 år.
Er der nogen der kan
besvare spørgsmålet?
Der ligger måske et i
Prag eller Peking? Men
tænk hvis Folketeatret
virkelig ER verdens
ældste teater.
På det seneste har det i
hvert fald bevist, at det
er et af de yngste teater
foretagender.
Under Preben Harris’
initiativrige ledelse er
tre teaterrum blevet til.
Ny skud på den gamle
stamme: SNORELOF
TET - PRØVESALEN
- og sidst men ikke
mindst det spændende
HIPPODROMEN.
Der er fornyelser at
glæde sig over i 1982.
Det
var
der også i 1882.
Min morfar - Robert
Watt - var teatrets di-
Af skuespilleren Bjørn
Watt-Boolsen, Folketea
trets direktør fra 1959
til 1971.
rektør den gang og kun
ne fejre teatrets første
store jubilæum: 25 år.
Som optakt til den op-
pudsning af teatret som
skulle være med til at
festliggøre 25-års-
jubilæet lod Robert
Watt
en
epilog af Wil
liam Faber slutte den
24. sæson:
»... Tømmer- og Mur
svende komme frem
og rive ned på vort
gamle Hjem
og alt biir så grundigt
omkalfatret,
så
knap man kan kende
Folketeatret,
ja, efter hvad Arkitek
ten har sagt
så biir her en ganske
storartet Pragt:
joniske Lamper og dori
ske Søjler og tænk!
Ligefra første til sidste
Bænk
Kommer alle til at sidde
på ægte Fløjler!
Robert Neiiendam for
tæller i FOLKETEA
TRETS HISTORIE:
»Ombygningen blev le
det af den ene af Det
kongelige Teaters byg
mestre, Professor Dah-
lerup, og fuldendtes i
Løbet af Sommeren
1882. Den forbedrede
tilskuernes Garderobe
og Foyer og gennem
skår Logerækken for at
skaffe passage til Reser
veudgange. Samtlige
ståpladser bortfaldt, al
le Siddepladser på Bal
konen fik nummer, og
tændte Olielamper an
bragtes rundt om i hele
Lokalet. På Jubilæums
dagen den 18. Septem
ber 1882 genåbnedes
Huset i sin nymalede
Skikkelse med en Fest
forestilling ... efter at
Reprisen GRÆD BARE
var spillet kom Afte
nens Clou: FOLKE
TEATRET RUNDT I
25 ÅR, hvori Carl
Wullf i en morsom
Ramme præsenterede en
Række Scener af Reper
toirets mest kendte
Stykker.»
Man får et levende ind
tryk af dette repertoire
og især af de - på grund
af Det Kongelige Tea
ters privilegium - stærkt
begrænsede repertoire
muligheder.
Neiiendam fortæller.:
»Dristede Folketeatrets
Leder sig til at sætte
Betegnelsen KOMEDIE
under et Stykkes Titel
på Plakaten, rykkede
Det Kongelige Teatrets
Chef, Kammerharre
Fallesen straks pligt
skyldigst frem og min
dede Direktøren om, at
Scenen på Nørregade
kun havde ret til at op
føre OPERETTER,
FARCER, LYSTSPIL
og FOLKEKOMEDIER
- de andre Skuespilarter
var alene forbeholdt
Komediehuset på Kon
gens Nytorv, som fra-