Previous Page  5 / 51 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 5 / 51 Next Page
Page Background

Side 4

TeaterAvisen

Nørregade 39

fortsat fra side 1

var de såkaldte og be­

kendte Hippodrommø­

der, hvor de gamle ven­

strefolk samledes og

pressede på, til de fik

det demokratiske krav

om lige og almindelig

valgret gennemført. Så­

ledes har det danske de­

mokratis og den danske

politiske friheds vugge

også stået i Nørregade.

Lange havde forladt

»Casino«, der i 1848

(100 år efter Det kgl.

Teaters åbning) blev

hovedstadens første »se-

kundtheater«, da det

mislykkedes for Georg

Carstensen i Amaliega-

de at skabe en vinter­

pendant til hans ver­

densberømte Sommer-

Tivoli.

Langes velynder var den

ny konge - Frederik

VII, Grundlovens giver.

Han havde i 1850 ægtet

den tidligere balletdan­

serinde Louise Rasmus­

sen, der ophøjedes til

Lensgrevinde af Dan­

mark. H. W. Lange

gjorde altid regentpar­

rets besøg i det folkelige

skuespilhus så behageli­

ge som muligt, og dér

opnåede grevinden at

blive hilst som kongens

gemalinde. Det havde

hun ikke kunnet sætte

igennem på National­

scenen, Det kongelige

Teater, hvor hendes til­

stedeværelse var en

slags inkognito og et

bestandigt stridspunkt i

den kongelige familie.

Kongen og grevinde

Danner besøgte flittigt

Folketeatret; første

gang den 2. november

1857, hvor de blev

modtaget af det folkeli­

ge publikum med stå­

ende hyldest og begej­

stret hurraråb. Siden da

har adskillige kongelige

personer været flittige

og interesserede gæster i

teatret.

Folketeatret er den dag

i dag alles teater. Star­

ten til dette lagdes af

kong Frederik VII og

grevinde Danner. Der­

for finder De endnu i

dag portrætterne af Fre­

derik VII og grevinden i

teatrets publikumfoyer.

Som afløser for den

meget dygtige teater­

mand H. V. Lange kom

i 1873 den norskfødte

M. V. Brun, der i 1884

stod fadder til Køben­

havns tredie »sekund­

scene« »Dagmarteat-

ret«. Brun var en habil

teaterskrædder, som

dramatiserede »Ridde­

ren af Randersbro« og

foretog den første bear­

bejdelse af Carit Etlars

»Gjøngehøvdingen«,

som holdt sig på reper­

toiret i første omgang

til år 1903.

Brun blev i 1876 afløst

af Robert Watt, en

elegantier, journalist,

senere direktør for Ti­

voli og morfader til di­

rektørrækkens nr. 10

Bjørn Watt-Boolsen.

I

Tilskuerpladserne set fra scenen (1876).

Det var som 11-årig, jeg

fik min første altover­

skyggende oplevelse ved

en søndag eftermiddag

sammen med mine for­

ældre og søstre på Fol­

keteatret at se »Gjøn­

gehøvdingen«. Aldrig

vil jeg kunne glemme

det chok, jeg fik, da Ib

med sin pelshue slukke­

de det eneste fakkel­

blus, der oplyste kæm­

pehøjen. Det øjeblik

blev afgørende for mit

liv.

I 1884 kom Severin

Abrahams til Nørrega­

de. Hans geniale idé at

få Elith Reumert til at

dramatisere Scharlings

»Nøddebo Præste-

gaard« blev hans største

bedrift. Nøddebo er

nok den i Danmark

tiest opførte komedie. I

København opnåede

den i 1981 sin 1589. op-

i/a D

ü

Mä>

I

fo

Jo BORt

MAI0

I

tu e s .

i / t f p e p .

54 7 ^ 6 tlG r

$OM

r t e R v

Til lykkemed de 125år

POLITIKEN