5 / 51
Side 4
TeaterAvisen
Nørregade 39
fortsat fra side 1
var de såkaldte og be
kendte Hippodrommø
der, hvor de gamle ven
strefolk samledes og
pressede på, til de fik
det demokratiske krav
om lige og almindelig
valgret gennemført. Så
ledes har det danske de
mokratis og den danske
politiske friheds vugge
også stået i Nørregade.
Lange havde forladt
»Casino«, der i 1848
(100 år efter Det kgl.
Teaters åbning) blev
hovedstadens første »se-
kundtheater«, da det
mislykkedes for Georg
Carstensen i Amaliega-
de at skabe en vinter
pendant til hans ver
densberømte Sommer-
Tivoli.
Langes velynder var den
ny konge - Frederik
VII, Grundlovens giver.
Han havde i 1850 ægtet
den tidligere balletdan
serinde Louise Rasmus
sen, der ophøjedes til
Lensgrevinde af Dan
mark. H. W. Lange
gjorde altid regentpar
rets besøg i det folkelige
skuespilhus så behageli
ge som muligt, og dér
opnåede grevinden at
blive hilst som kongens
gemalinde. Det havde
hun ikke kunnet sætte
igennem på National
scenen, Det kongelige
Teater, hvor hendes til
stedeværelse var en
slags inkognito og et
bestandigt stridspunkt i
den kongelige familie.
Kongen og grevinde
Danner besøgte flittigt
Folketeatret; første
gang den 2. november
1857, hvor de blev
modtaget af det folkeli
ge publikum med stå
ende hyldest og begej
stret hurraråb. Siden da
har adskillige kongelige
personer været flittige
og interesserede gæster i
teatret.
Folketeatret er den dag
i dag alles teater. Star
ten til dette lagdes af
kong Frederik VII og
grevinde Danner. Der
for finder De endnu i
dag portrætterne af Fre
derik VII og grevinden i
teatrets publikumfoyer.
Som afløser for den
meget dygtige teater
mand H. V. Lange kom
i 1873 den norskfødte
M. V. Brun, der i 1884
stod fadder til Køben
havns tredie »sekund
scene« »Dagmarteat-
ret«. Brun var en habil
teaterskrædder, som
dramatiserede »Ridde
ren af Randersbro« og
foretog den første bear
bejdelse af Carit Etlars
»Gjøngehøvdingen«,
som holdt sig på reper
toiret i første omgang
til år 1903.
Brun blev i 1876 afløst
af Robert Watt, en
elegantier, journalist,
senere direktør for Ti
voli og morfader til di
rektørrækkens nr. 10
Bjørn Watt-Boolsen.
I
—
Tilskuerpladserne set fra scenen (1876).
Det var som 11-årig, jeg
fik min første altover
skyggende oplevelse ved
en søndag eftermiddag
sammen med mine for
ældre og søstre på Fol
keteatret at se »Gjøn
gehøvdingen«. Aldrig
vil jeg kunne glemme
det chok, jeg fik, da Ib
med sin pelshue slukke
de det eneste fakkel
blus, der oplyste kæm
pehøjen. Det øjeblik
blev afgørende for mit
liv.
I 1884 kom Severin
Abrahams til Nørrega
de. Hans geniale idé at
få Elith Reumert til at
dramatisere Scharlings
»Nøddebo Præste-
gaard« blev hans største
bedrift. Nøddebo er
nok den i Danmark
tiest opførte komedie. I
København opnåede
den i 1981 sin 1589. op-
i/a D
ü
Mä>
I
fo
Jo BORt
MAI0
I
tu e s .
i / t f p e p .
54 7 ^ 6 tlG r
$OM
r t e R v
Til lykkemed de 125år
POLITIKEN