9
Korfitz Ulfeld og Leonora Christine har færdedes her;
1 7 1 8 oprettedes det københavnske Rytterregiments Di
strikt, og der var Regimentsskriverstue i Brønshøj. Ad
skillige saakaldte »fornemme« Folk havde Lystgaarde her.
Fra de gamle Tingbøger, der er opbevaret fra 1621,
haves Beretninger om Tvistemaal, der blev afgjort paa
Birketinget i Ballerup; vi kan læse om Tingmændene,
der mødte for hvert Sogn, og ofte — foruden at være
Vidner — var Stedfortrædere for de stævnede Parter.
Skøde- og Panteprotokoller (fra 1699) fortæller os om
Ejendomsoverdragelser, Laan etc., og ofte nævnes Be
boere fra Brønshøj der. Kirkebøgerne fra Brønshøj (fra
1660) giver ogsaa en Del Oplysninger. Begivenheder og
Personer vil nu rykke frem i Tidsfølge, og mange Steder
vil de gamle Beretninger træde lyslevende frem og tale
deres eget Sprog med den gamle Skrivemaade. —
I.
1659—1720.
Da Karl Gustav anden Gang landede paa Sjælland i
Korsør Aug. 1658 og rykkede frem mod Hovedstaden,
blev der stor Opstandelse. Men Fremrykningen gik dog
ret hurtigt, og Ødelæggelsen blev derfor i første Omgang
ikke saa forfærdelig. 4 Dage efter Landgangen stod Sven
skehæren paa Valby Bakke, og Belejringen begyndte.
Naturligvis led Omegnen en Del ved de fjendtlige Re
kvisitioner.
Da var det, at Hæren efter den mislykkede Storm
Natten mellem d. lOende og Ilte Februar 1659 blev lagt
ud til Brønshøj. Paa Bakkeskraaningerne ind mod Byen
rejste
Karlstad
sig med Træbarakker og Skanser. Ved