64 / 111
6 0
Menneske kunde berede Sognet og Præsten, giver føl
gende Skrivelse fra Hersleb til Biskoppen (L. Harbo).
»Omskrevne Sara Anders Datter, tvende Gange udi
sit Ægteskab besvangret, hvorover hendes rette Mand
fra hende er undveget, har forlængst været af mig and
taget til præparation for at kunde andtages til publique
Absolution, men udi præparations Tiiden mælder hendes
Værtinde mig, at hun atter lever udi et liderligt levnet
med en Erke liderlig Persolin, Soldat Peder Vandløse,
at han kom ind til hende om Afftenen, før dørrene bleve
lugte, forblev hos hende om Natten og Værtinden selv
maatte lukke ham ud af Huuset om Morgenen; derpaa
blev hun atter afviist med hiertelig Paamindelse om for
bedring, men desværre! som vi her maa beklage; hun
har iche standset udi sin Synd, men flottet fra sin Vært
inde, lagt sig ind udi et øde Huus og er bleven en of
fentlig Hore for enhver, som komer, og der jeg mærkede,
at der ingen Skam eller Bludsel mere var for hende,
beklagede jeg mig skriftlig for vores Amtmand, hvis Svar
jeg først bekom af 15 Februar, hvorudi han mælder, at
der var givet Ordre til Regiments Skriveren, at hun skulle
forviises Byen og Sognet, om hun nu, effter at hun af
Øvrigheden er forviist, har mældt sig for Deres Høyær-
værdighed, veed jeg iche. Det er desuden højst beklageligt,
at mange, hellere skichelige og uberøgtede Folk, ere
komne udi vanrøgte for dette skiændige Mske, det er
aldrig før skeedt i min Tid, at her har været en offentlig
Hore i Sognet, som siden denne kom hid. Af denne Be
retning behager Deres Høyærværdighed at forneme, hvad
Skam og bedrøvelse bemældte Sara Anders Datter har
foraarsagedes og at vi skattererer os lychsalige, om hun
vil blive sent fra os.