BrønshøjBy

mange fulgte ikke engang nogen fast Dyrkningsplan, men

besaaede »Jorderne med, hvad de troede den bedst kunde

frembringe«. Afsætning af Mælk og Fløde til Kbhvn. blev

anset for det mest indbringende og var ganske almindelig.

Beboerne maatte derfor købe Smør og Ost. Ved Brøns

høj Kro var en H e s t e m ø l l e , hvor Sæden kunde males.

1787 fortælles, at »N. N. blev begraven 25 Aar gi. Denne

blev ihielslaget af Drevene, da han vilde slaa Kornet

paa Stenen. Boglæsning havde han lært saa temmelig,

men iøvrigt saa forsømt i Ungdomen og uvillig til at

lære det fornødne.«

Ofte var der Vandmangel i Byen, som ligger højt.

Brøndene udtørredes og med Besvær hentedes Vand i

Mosen eller ved Kilden.

Sundhedstilstanden har derfor næppe været god. Da

den store B r a n d d a m blev gravet (»G a d e k æ r e t« ), blev

dermed et længe følt Savn afhjulpet: Her var Vandings

sted for Kreaturerne, her kunde Tøjet skylles, selv om

det ikke blev b læ n d e n d e hvidt; her rappede og snad

rede Gæs og Ænder, Børnene havde en yndet Legeplads

ved dets Bredder — og her var Vand i Ildebrandstil-

fælde, selv om Vandet vel naaede temmelig sent frem

til sit Bestemmelsessted! Maaske var det en af Aarsa-

gerne til en ejendommelig Maade at ville redde sig paa.

Ved en Ildebrand i Brønshøj blev »et ungt Menneske

fundet med en Dyne om Hovedet siddende i det bræn

dende Huses Skorsten u d e n a t væ r e d e t m in d s t e

f o r b ræ n d t.« Naturligvis var han død — kvalt — men

I ld e n havde ikke naaet ham.

Skraas for Kroen opførtes paa denne Tid Lyststedet

Julianehøj

med meget stor anlagt Have til; det var to