90 / 111
86
— Et halvt Aars Tid efter Englændernes Besøg ry
stedes Brønshøj By af en anden lokal Begivenhed — dog
af mindre verdenshistorisk Betydning: Skolelærer og
Kirkesanger Niels Pilegaards Død. Var det en naturlig
Død? Havde man ikke set ham Dagen tilforn gaa til
København og om Aftenen vende hjem fra Husum? Og
nu var han død — og der var Skrammer i Ansigtet.
Var han m y rd e t? Snakken gik — og Skolebørnene gik
stille hjem. Gaaden løstes dog snart. Men Øvrigheden
tog dog Affære, og »Anno 1808, d. 30 Marts indfandt jeg
mig (Birkedommeren) vidnefast hos Skolelærer Niels
Pilegaards Enke i Brønshøi for efter skeete Anmeldelse
at foretage et lovligt Undersøgelses Forhør i Anledning
af bemeldte Pilegaards hastige Dødsmaade og hvorom
hans efterlevende Enke forklarede, at hendes nu afdøde
Mand har i lang Tid været svag saavel i Henseende til
hans sygelige Helbred som og i Henseende til F o r s t a n
d e n , der endog sidste Somer var ham ganske berøved
(Englænderne? Forf.); sidste Søndag var han i Køben
havn med Fløde og efter hans Hiemkomst var han nede
i Husum for der at anmode nogle af Bønderne om at
besørge hans Jord pløied til den vildere derefter ned-
læggende Vaarsæd. Efter at han var hiemkomen fra
sidstnævnte Sted, havde spiist sin Aftens Mad som sæd
vanlig og derefter gaaet til Sengs omtrent Kl. 81/ 2 gik
Comparentinden ligeledes til Sengs, men da de havde
nogle smaa Lam staaende i Stuen, stod hun op som
sædvanlig ved Midnatstide for at rygte disse Kreaturer
og ved denne Lejlighed bemærkede hun, at hendes Mand
var død, hvorom hun straks gav hendes liiemeværende
Søn, Peder Nielsen, Underretning, som strax stod op af