408
Steffen Linvald
gelig lille by, og selv om de sociale forhold, sam fundets
daarligst stillede levede under, ofte gav anledning til
kritik, førte de fleste dog et roligt og ubekymret liv. 1
mange hjem levede endnu de gode borgerlige traditioner
fra aarhundredets midte, og kun i ringe grad havde stuk
tidens bygninger vundet indpas i de gam le kvarterer
indenfor voldene. Det København, som H. G. F. Holm
skildrede i sine tegninger og akvareller i aarhundredets
første halvdel, eksisterede derfor stadig — selv efter
fæstningens fald og forstandernes ind lemmelse -— og de
res værdi er gradvis blevet forøget i takt med de for
andringer, der har fundet sted.
En meget smuk lille akvarel af ham forestiller Chri
stiansborg set fra Højbro Plads. I store træk svarer den
til hans farvelagte lithografi, men er finere i anslaget.
Da Christiansborg blev fuldendt 1828, og da den gamle
vognremise, der ses bag Slotskirken, først i 1839 blev
ombygget til Thorvaldsens Museum, er den sikkert ud
ført omkring 1835. Omtrent samtidig har han malt ud
sigten fra Nytorv gennem Slutterigade med Sukkenes
Bro til de nyk la ssiske ejendomme i Lavendelstræde. I
forgrunden staar tre herrer og taler sammen, medéns en
skildvagt uanfægtet holder vagt foran indgangen til ar
resthuset, men bortset fra klædedragterne er det mær
keligt at se, at i virkeligheden er der intet i dette b il
lede, som afviger fra den gaardlignende gades nutidige
skikkelse.
Derimod vilde det maaske nok være forbundet med
nogen vanskelighed, hvis man ikke vidste bedre, i en
akvarel, som Holm ligeledes har udført, at genkende
hjørnet af Løngangstræde og Vester Voldgade eller Phi-
losofgangen, som var dens tidligere navn. To store træer
indrammer Vartovs kvaderbeklædte hjørne og de ny
k lassiske ejendomme paa den modsatte side af Løn
gangstræde, der siden enten er blevet nedrevet eller om
bygget til ukendelighed. Langs facaderne ses de aabne




