474 / 795
462
H. ( f ) og L. Ehrencron-Miiller
kunde maaskee have bevæget ham dertil, og nu veed jeg
ei, hvad jeg tør troe.
17.
Febr.
Var jeg ved det Kl. Taffel, hvor det lykke
des mig at erfare Dronningens Meening om Medea;140 de
første Ord, hun sagde, vare: Um diese Opera bem iihet
man sich nur einmal. I øvrigt var hun tem lig vel tilfreds
med Zrza og kunde ikke lide, at man ei var tilfreds med
hendes Spil, thi, sagde hun, vi faae aldrig hendes Lige i
Stemme igien.
12.
Marts.
Nyelig, Admiralinde B illes141 Geburdsdag,
skulde Pr. Ferdinand efter Sædvane give hende en Pre
sent, men havde ei Penge, hvorudover Bauditz142 gav det
Raad, at man efter saadanne Omstændigheder vel kunde
lade det glide over, hvorpaa Prindsen svarede: Veed De
ikke, at Kongen hvert Aar maae give Røverstaterne14a
Foræringer? Der kan man ret siige: Stank fiir Dank.
Ved dette rinder m ig en anden Tildragelse i Tankerne:
B ille gav nyelig et Bal; Pr. Chr., Bille, den Engelske Ge
sandt og den unge Schimmelmann spilte sammen, ved
hvert Hiørne blev sat et Bord med Viin etc. Den Engelske
og Schimmelmann skal sk ifte Plads og see, Bordet im el
lem dem styrter om og det smukke Gulvteppe blødes i
V iinen; der strides om, hvem der har Skylden og da
Engelsmanden ei forstaaer Sproget, veltes Skylden paa
ham, idet Admiralinden kommer til og harmedes over
Viinfloden, vender hun sig om siigende til den første,
der mødte hende: Jeg tænkte det nok, at det maatte
være den engelske Stud, der var løben paa. En smuk
Yttring for en Dame af Stand. Men sandt nok, denne
Stand paa dette Sted kan dog ikke qvæle Borger-Nyk
kerne. Hun døer ei heller i Synden; thi vidt og bredt
tales der om denne Vertindens Høflighed.
l i .
Marts.
Henved 8 drog jeg i min Gik til Staden for
at soupere hos Biskop Munter,144 hvor Selskabet bestod