492 / 795
480
H. ( f) og L. Ehrencron-Muller
Graven. Jeg bivaanede dette Skuespil, der virkelig gav
en herlig Nydelse, skiøndt Prologen Baggesens Minde var
lidt langttrækkende. 3de Sødskende nem lig glæde sig til
hans Hiemkomst, disse vare Md. W exschall,206 Jf. Pæt-
ges207 og N ielsen,208 men deres P iat og Glæde om hans
forventende Hiemkomst i Begyndelsen interessant kiede-
de ved sin Længde. Dernæst kommer Faderen, Holm,209
fortællende sine Børn: B. kommer ikke, han er død!
Dette Budskab troes ikke, men en Klagesang i Skoven
stadfæster det, endelig kommer de 6 sortklædte Sanger
inder frem, W u lff210 a la tete, fortsæ tte deres langvarige
Sang; man giør en Gruppe omkring en Pyramide, be-
krandser den og Dekkenet faldt i dyb Taushed uden
Klap eller sligt, om af Kiedsomhed eller af høytidsfu lde
sørgende Følelser, det veed jeg ikke, men vist er det, at,
hvis Autor havde fattet sig kortere, vilde efecten have
været heldigere, thi Ideen var god. Epilogen fremsagde
N ielsen211 heel skiøn efter at han havde sat en Krands
paa den med Navnet Baggesen siiret Urne og Indholden
deraf var omtrent: Hvem glædede sig ikke ved den
skiønne Sang: Der var en Tid da jeg var meget lille.
Hvo glædedes ikke ved Sangen den og den og den etc.,
men nu tone Harpens Strænger ei meere. Dekkenet faldt
ledsaget med et lydeligt Bifald. Cron. Pr., Pr. Chr. og
Gemalinde samt Pr. Juliane vare nærværende.
i 6 .
Februar.
Kiørte jeg til Hoffet, hvor jeg uventet
kom i et brillant Selskab; thi da der formedelst Dobs-
Acten hos Pr. W ilhelm ikke var Taffel i Onsdags, vare
alle denne Dags Giæster indbudne til idag, nem lig alle
Prindser og Princesser incl. Pr. Charlotte, samt Stats-
raadet m. fl. Dronningen manglede formedelst Upasse
lighed og efter Taffelet gik det heele Selskab op i hendes
Forgemak for at erkyndige sig om hendes Befindende.