16 / 516
Præst:M Jørgensen T o1da ni.
S a le x n s k a p e lle t, Islandsg. 5 Hl, ind
viet 30. Okt. 1887.
Præst: Chr. Somm er.
S io n s k a p e lle t, Bagsværdv.29,Lyngby,
indviet 31. Okt. 1897. Præst: M Jørgensen
T oldam .
Barber og Frisør Laug,
Kbhvns, Vesterg.
22 E f By 989y. Oldermand: Aug.
H olm ; Kasserer: V iggoO lsen, Nansensg.
24
m
f By 5359y, Træffetid 9-11.
Barnets Glæde, Foreningen, stiftet 1918. Adr.
Lombardig. 7 i | Am. 2172 & Am. 2669x.
Formaal: At skaffe Hjælp til fattige Børns
Beklædning. Formand: Entreprenør Søren
Lars en; Kasserer: Farvehdl.OsvaldW rem,
Sundbolmsv.212 (s) $) Am.2309y.
Barnets Hus,
Adr. Rødovre. Formand for
Komitéen: fh. Guvernør L C H e lw e g -
L a rs e n, R. DR1., Puggaardsg. 143 [vi.
Barnets Værn,
Foreningen til Værn mod
Yærgeraa-isovergreb, stiftet 1. Nov. 1926.
Adr. Kantzausg. 34SÉ) J)N2279y. Formand:
C F red erik sen .
Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem
for Sygeplejersker og dermed ligestillede
Kvinder, Svanninge Bakker pr. Faaborg.
Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer.
Formand: Baronesse S c h a ffa litz k y de
M u c k a d e ll, Kristianiag. 8S [øl |) 0 2790;
Bestyrerinde: Sygeplejerske Frk. K J e p
p esen .
Bedre Byggeskik,
se Landsforeningen.
Bedømmelses- og Voldgifts-Ret,
Den almin
delige paa Kbhvns Børs. Adresse: Børsens
Sekretariat E J) Cent. 5313.
Formand:JFrost,R.DM.; Næstformænd:
Otto E A n d e r se n , R. og V E ig t-
ved, R .; Sekretær: Overretssagf. M R af-
fenb erg.
Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg,
Kbhvns
Indleveringssted: Børskontoret 03 J}Cent.2.
For K o rn - og F o d e r sto fh a n d e le n .
Formand: V L u n d ; Næstformænd: J
S H a n s e n ,R ., M H e n r ic h se n , E., L P
W u lf f, R. og Chr. J en sen .
For Sm ørhand elen . Formand: OttoE
A n d ersen , R.;Næstformænd:HPHjerl-
H an sen , R. og HM N oack ; Formand for
Noteringsudvalget: O ttoE A n d e r se n ,R .
For F røhan d el en. Formand: Kai S t a 11-
k n ech t; Næstformænd: Gustav H a g e ,
R. og PM Kaae.
For K a ffe h a n d e le n . Formand: Ferd.
A n d e r sen ; Næstformænd: Louis M e
yer, R. DM. ogC H am m ele v .
For J e r n - og M eta lb ran ch en . For
mand: Chr. S D a h l, R.;Næstformænd:
M H au n st rup ogL E lsa s s, R. DM.
F o r K o lo n ia lv a r e h a n d e le n . For
mand : Ernst Meyer,R.DM.;Næstformænd:
Carl A lb e c k og Hans H S t h y r , R.
For M e lh a n d e le n . Formand: Ernst
Meyer,R.DM.;Næstformænd:Rud. M ad
s e n og Niels Mørch.
Forannævnte Udvalgs Sekretær: Børs
inspektør S Ø rum h ed e, R.
Begravelse
og
Ligbrænding.
Ved B e g ra v e 1s e r paa FolkekirkensKir-
kegaarde (Lov af 19. April 1907), ved
hvilke Folkekirkens Præster medvirker,
skal Jordpaakastelse fortages overens-
stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ
sten er ikke pligtig at holde Ligtale,
ej heller berettiget hertil imod de nær
mestes Ønske. Efter Begæring af den,
som har bestilt Begravelsen, kan den
fung. Præst tillade Lægmænd at tale i
Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar
Begæringen erfremkommen, forindenHand-
lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer
kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde
og fra dens Kapeller uden Medvirkning af
Folkekirkens Præster (b o rg erlig B eg ra
ve Ise), naar den afdøde ved en i Testaments-
form affattet Erklæring, der kan skrives paa
ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse
herom. For at Erklæringen om at ville
begraves borgerlig kan tages til Følge,
udkræves, at den paagældende, da han (hun)
Bapt—Begr
afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og
ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa-
dan enErklæring afgives af Personer i Al
deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden
Forældres eller Værgers Samtykke fore
ligge. For Personers Vedkommende, som
ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække
ligt, at Forældre eller Værger skriftlig
begærer borgerlig Begravelse, naar de be
stiller Begravelsen.
Ved borgerlige Begravelser tillades paa
Begæring af den, som bestiller Begravel
sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner
og anden Højtidelighed, dog at intet maa
foretages, som strider imod Sømmelighed og
Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke
Jordpaakastelse. Ingen Talemaaholdeseller
Sang afsynges imod de nærmestes Ønske.
Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og
med Orden, paahviler den, der har bestilt
Begravelsen.
Aftale om borgerlig Begravelse træffes i
Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes
et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be
styrelse og ellers medvedkomm.Sognepræst.
Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke-
f
aarde af Personer, der staar udenfor Folke-
irken, finder de ovenfor om borgerlige Be
gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva
rende Anvendelse.
Medlemmer af et anerkendt Trossamfund
eller et her i Landet bestaaende kristent
Trossamfund, der ikke har Statens Aner
kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for-
rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller
fra dens Kapeller af Samfundets Præster.
Saafremt det ønskes, at der ved disse Be-
f
raveiser skal kunne foretages andet, end
vad der i Henhold til Bestemmelsen er
tilladt ved borgerlige Begravelser, eller
et andet Ritual end Folkekirkens Ritual
for Jordpaakastelse skal kunne benyttes,
kan dette tilstedes, naar Handlingen fore
gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet godkendt Begra
velsesritual. De nærmere Regler for God
kendelsen af disse Ritualer fastsættesved
kgl. Anordning.
Paa Andragende fra en Kommunalbe
styrelse kan der af Ministeriet meddeles
Tilladelse til, at der i en Kommune paa
dennes Bekostning anlægges kommunale
Begravelsespladser med lige Adgang for
alle Kommunens Beboere til at blive be
gravede paa samme og for alle Trossam
funds Præster til at forrette Begravelser
der med Benyttelse af deres Trossamfunds
Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser
skal der af Kommunen oprøres mindst eet
Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar
skal kunne overlades til Brug ved alle
Begravelser, som foregaar paa Kommunens
Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal
staa ethvert Trossamfund aabent paa sin
Bekostning at opføre egne Kapeller paa
denne. Trossamfund udenfor Folkekirken
kan, naar de ønsker det, anlægge egne
Kirkegaarde eller Begravelsespladser med
Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg
m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler.
Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa
hvilke Begravelser kan foregaa paa
Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for
nødne Regler gives ved kongelig Anord
ning, dog at der fremdeles saavel i Køb
stæderne som paa Landet skal være Ad
gang til at faa Begravelser forrettede paa
Søn- og Helligdage med Undtagelse af
første Juledag, første Paaskedag og første
Pinsedag.
L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først
ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre
matorium allerede i 1886 var opført af
Forening for Ligbrænding. 1 1894 tillodes
gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er
Ligbrænding et kommunalt Anliggende,
der sorterer under Begravelsesvæsenet.
Samtidig overtog dette Krematoriet ved
Bispebjerg, der er opført 1907.
II —
94
Forinden Ligbrænding kan finde Sted,
skal følgende A tte s t e r skaffes tilV eje:
1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det
er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt.
Dokumentet kan være affattet paa ustemp
let Papir og oprettet enten for Notarius
publicus eller for to Vidner, der under
skriver til Vitterlighed og ved Paategning
udtrykkelig erklærer, at Opretteren er
ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er
klæringen af en Person under 18 Åar, maa
der tillige foreligge Samtykke fra den eller
dem, der har Forældremyndigheden. For en
Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi
ves af Indehaveren af Forældremyndighe
den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ
ring, bortfalder, naar Barnet overlever det
15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør
før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem
melse om, at Liget skal brændes, uden for-
udgaaende Erklæiing i den foreskrevne
Form tages af den eller dem, derved Bar
nets I)ød havdeForældremyndigheden,med-
mindre Barnet efter sit 15de Aar har til
kendegivet Ønsket om, at dets Lig ikke skal
brændes. Var den afdøde ikke fast bosat
her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted,
selv om foranstaaende Betingelser ikke er
opfyldt, saafremt Bestemmelse om Lig
brænding er truffet paa en efter hansHjem-
lands Lovgivning gyldig Maade.
2. Dødsattest fra den Læge, der har be
handlet den Afdøde under hans sidste Syg
dom.
3. Erklæring fra samme Læge om, at der
efter hans Skøn ikke er nogen Grund til
Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved
en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin
sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en
Læge, skal Dødsattesten og den nævnte
Erklæring være udstedt af Kredslægen (i
Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted, hvor
Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar
det finder Anledning dertil, altid kræve, at
den nævnte Erklæring skal være afgivet af
Embedslægen.
4. Attest fra Skifteretten om, at Døds
attesten (2) er forevist.
5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds
attesten er forevist ham, og Dødsfaldet
indført i Ministerialbogen (idesønderjydske
Landsdele til Personregisteret).
6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom
mende Politiassistent) om, at der fra Poli
tiets Side intet er til Hinder for, at Lijg-
brændingen kan findeSted. Attesterne 1,2,
3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet.
Attesterne 2 og 6 afleveres derefter
paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvis
Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af
leveres i Stedet for Dødsattesten et Du
plikat af denne, udstedt af Sognepræsten).
Liget nedlægges i en Kiste af tyndt
Zink eller Træ, hvis ydre Maal ikke maa
overstige 2 Meter i Længden, 0,7 Meter i
Bredden og 0,5 Meter i Højden. Liget maa
kun være iført en enkelt Ligskjorte, og i
Kisten maa ikke nedlægges Puder o. lign.,
der vanskeliggør Forbrændingen og for
øger Askemængden. Naar Liget skal trans
porteres en længereYej, maaZinkkisten være
anbragt i en Trækiste.
Folkekirkens Præster kan, naar de er vil
lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig
brænding skal finde Sted, efter samme
Regler, som gælder for folkekirkelige Be
gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn,
af 16. Marts 1910).
For Medlemmer af den jødiske Menighed
er det ligeledes tilladt vedkommende Præ
ster at foretage kirkelige Handlinger for
ud for Ligbrændingen.
Naar Jordpaakastelse finder Sted skal
denne altid foregaa inden Kistens Hen
førelse til Brændingsrummet.
Askeurnens Nedsættelse i Gravsted sker
uden kirkelig Ceremoni, men umiddelbart
efter Nedsættelsen kan der i Kirke eller
Kapel finde en Højtidelighed Sted.
Naar Asken af et Lig, der er brændt i
Real-Register for Kjøbenhavn