Kraks Vejviser 1928 del 1

Real-Register for Kjøbenhavn

— 107

Cent—Clas

Central-ølhandlerforeningen a f 1900,

stiftet

22. April, Adr. Graastensg. 4 [S Jl V 9455y.

Formaal: Faglige og filantropiske Interesser.

Formand: Ølhdl. Gaspar .Jac o b s

Charlottenborg Slot

opførtes 1672 og flg. Aar

(som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af

Fred. III’s uægte Søn Ulrik Frederik Gyl

denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves

Gaard. Det nuværende Navn fik det efter

Chr.V’sEnkedronning CharlotteAmalie, der

købte Slottet i 1700. Efter hendes Død i 1714

benyttedes det paa mange forskellige Maa-

der; i 1753 overlodes en Del af det til Kunst

akademiet, men først i 1830 kom dette i Be

siddelse af hele Bygningen. 11778 omdan

nedes Slotshaven til en botanisk Have, der

bortflyttedes i 1874.

Charlottenlund.

Skoven, dertidligere hed „den

lille Dyrehave ved Ibstrup“ (Jægersborg),

var allerede under Fred. III et yndet Ud

flugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til

sin Kammertj ener, Jacob Pedersen, medRet

til at holde Værtshus med alle Slags Forly

stelser, men han faldt snartefter i Unaadeog

maatte forlade Landet. 11672 blev Ulrik Fre

derik Gyldenløve Ejer; han byggede etLyst-

sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn

gik over paa Skoven. Ghr. V købte Ejen

dommen i 1683, og Chr. VI skamkede

den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod

Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu

værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses

sens Død atter tilbage til Kronen. En be

tydelig Ombygning foretoges 1880-81, ledet

af F Meldahl.

Chaufførernes kristelige Forening,

Kontor

Guldbergsg. 1231i $ N 7459.

Chilisaipeter Komiteen,

Vesterbrog. 4 A E „Axolborg1 J)By 6837.

Direktør: Landbrugskandidat Laur. L ar-

sen.

Komiteen, der er nedsat af den chilenske

Stat,beskæftiger sig ikke med Køb eller Salg

afChilisalpeter;dens Virksomhed er udeluk

kende af oplysende Art.

Christiansborg

Slot.

Den første Spire til

Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians

borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167

Paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et

Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved

Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden.

Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar

af, at hver Gang Hansestæderne erobrede

Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og denmaat

te opføres paany. Der findes betydelige Re

ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor,

Ruinerne under Christiansborg), og det er

ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes

i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa

lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un

der Arbejderne til det nye Slot er der fun

det 3 andre Brønde.

Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn.

med Borgen til Roskilde Bispestol, fremkald

tes derved langvarige Stridigheder mellem

Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det

fra beggeSider om at komme iBesi'ddelse af

Borgen, dadermed fulgte Herredømmet over

Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne

at fortrænge Biskopperne, men først daErik

af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen,

kom den for stedse i Kronens Magt og

fremtræder derefter i Historien som Kbhvns

Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa

denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings-

taarn, men ogsaaBygninger medRum,hvori

Festligheder kunde afholdes. Dette maa i

hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer

af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl

lup her.

De følgende Konger indtil Fred. IV op

førte mange og store Tilbygninger, og det

endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes

byrd om de forskellige Tiders Smag. Det

Varet forvirret Kompleks afuensartede Byg

ninger, over hvilke det mægtige Taarn

*Blaataarn“ harvede sig; de dannede en ure

gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og

indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var

malerisk, men ingenlunde nogen bekvem

Kongebolig, og da det tillige efterhaanden

var blevet brøstfældigt, lodFred. IVdet fuld

stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt

denuregelmæssige Grundplan, lodBlaataarn

staa uforandret og gav alle Bygningerne

samme Højde med6Etager; ogsaa Omgivel

serne blev forandrede, saa at Beliggenheden

blev friere.

Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg

ning, der efterDatidens Mening aldeles ikke

passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da

ogsaa kunLov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt-

saa paa et Tidspunkt, da den største Del af

Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive,

for paa dets Grund i Forbindelse med nogle

tilstødende Privatejendomme at opføre en

pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej

det i det væsentlige afsluttet, men allerede

20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige

Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet:

Christiansborg Slot. Hovedbygningen og

Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de

endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof

teatret, Ridehuset og Staldene reddedes.

De mange Ulykker, som ramte Landet i

den følgende Tid, bevirkede, at der først i

1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel

sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve

Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CFHansen).

Det gik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov.

1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg

ning (Arkitekt: Th.Jørgensen), 28. Maj 1918

fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa

det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919

tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet

i Besiddelse. 1. April 1924 blev de over

dækkede Ruiner af det gamle Kjøbenhavns

Slot gjort offentlig tilgængelige.

Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhardt

P e t e rs e n , R.

R u in e r n e und er C h r istia n sb o r g ,

er tilgængelige Sønd., Mand., Onsd., Torsd.,

Fred. ogLørd. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen

finder Sted i Hold med Fører) J) Cent. 4266

(11—4), Entré 50 Øre.

(Foreninger og

Børn 25 Øre).

Christiansborg Slotskirke.

Opført af C F Hansen, indviet 14. Maj

1826. Fra Efteraaret 1926 benyttes Kirken

kun til kirkelige Handlinger indenfor Kon

gehuset. Angaaende kirkelige Attester

henvises til Holmens Kirkes Kordegnekon

tor, Cort Adelers G. 51E | By 765.

Christiansdal Kloster

i Nærheden af Sorø,

Stiftelse for 24 — p. t. paa Grund af Dyr

tiden dog kun 18—aldrende Jomfruer af den

dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn

nenkamp i 1866 og traadte iVirksomhed 1872.

Klostret og det dermed forbundne Kam 

m erh erreind e J e ss y C arolin e Røn

nenkamps L e g a t har Kontor Bredg.

30Mb,1E . Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods

ejer P C H ow d en -R øn n en k am p , R.

DM.; Højesteretssagf. Otto L i eb e, K.DM.;

Sognepræsten i Næsby.

Sekretær: Overretssagf. E L a n g k ild e .

Christiansholms Fabriker,

Akts., Kontor

Nyhavn 4 E | Cent. 196 (5 Linier).

Telegramadr. ,,Christiansholms“. Stiftet

1880.

Formaal: At drive Fabrikation af Salt,

Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom

hed, Handel med disse og andre Fabrikata

og Varer samt Rederivirksomhed.

Aktiekapital:2 Miil. Kr.

Bestyrelse:

Gross. Ernst M eyer, R. DM., For

mand; Overretssagf. Gunnar

S a lly ,

Næstformand; Gross. Vilh. Sk ovgaa rd -

I’e te r s en.

Adm. Direktør: A B T Thaulow .

Se tillige Bind II (Fag-Registret): Kul,

Koks og Cinders; Saltraffinaderier.

Christians Kirke,

Strandg. E,tidligere Frede

riks Kirke. Grundstenen lægges 12. Juni

1755, Indvielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arki

tekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, der

skyldes G D Anthon og fuldførtes 1769.

Menigheden, der bestod af den tysktalende

Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes vedkgl.

Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i

Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901.

Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten.

Kirkevæ

rge:Gross.

JW G o t f r e d s e n.

Sognepræst: Kaj H o 1me r.

Res. Kapellan: E V B irch -O lsen .

Kantor og Organist: B W Gaarn.

Kordegn: H C K o fo ed .

Graver:Helmer

L und .

Kordegnens Kontor: Amager Fælled v,15s

[S] D Am. 1263 y. Aab.: Søgnedage (undt.

Torsd.) 9-1 samt Fred. 5-7.

Sognet omfatter den Del af Krsthvn., der

liggerSydvest forTorveg., afAmagerbro den

Del, der bogramses afAmagerbrog.,Hollæn

derdybet, Amager Fælledv. 3-27,39-41, 2-4,

Svinget, Amager Boulevard samt Slots

holmen. - I Gade-Registret foran i Afd.III

er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade

hører.

„Christian til Palmetræet”,

Johannes Fri

murerloge under Storlogen af Hamburg,

Kronprinsensg. 7 IH.

Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im

portører,

se Foreningen af Importører og

Grossister i Tobaksbranchen.

Cigaretfabrikantforeningen a f 1914.

For

mand : Direktør K E M M a rc u s s e n, Aal

borg. Kontor Bernstorffsg. 152 E J) Cent.

11610

Cent. 14872.

Cigar- og Tobaksfabrikanter,

Foreningen af

danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand:

Aage 1-1øy; Næst-formd.: F A W e e k e :

Kasserer: E B e n d ix se n .

Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af

20. Juni 1875.

Direktør C P o u ls e n .

Kontor: Bernstorffsg. 152 E ® Cent. 11610

&14872.

Cigar- og Tobakshandierforeningen

af 1885.

Formand: Chr. G Chri s t e ns e n, S-Boule-

vard 43 E f V 1776.

Cirkelordenen,

et hemmeligt Samfund. Loge

lokale og Kontor Falkonerallé 96 Hh. IH ®

Cent. 4413.

Cirklen,

stiftet 1897; Selskab af Kunstner

inder indenfor alle Kunstarter samt kunstin

teresserede Damer. Formand: Pianistinde

Frk. Else Kr i eger, Aaboulevard 15E ®N

3248; Sekretær: Fru Dr. Robert N ie ls e n .

Citadelskirken

i Kastellet

er opført af Fre

derik IV, indviet 26. Nov. 1704.

Sognepræst: A V Storm ,R .

Kordegn: Alfred Thom sen .

Organist og Kantor: Cand. phil. Kai Kro -

man.

Kordegnens Kontor: Artilleristok 15

$ Palæ 502 x. Aab. 9-1 (undt. Torsd.) Fred.

tillige 5-7.

Til Citadelssognet hører alle i Kastellet og

alle, som hører til Afdelingerne der, selv om

de bor udenfor, endvidere Kystartilleriregi-

mentet. Sognet begrænses af Midtlinien af

Toldbodv.,st.Kongensg., Østerbrog., Kristi-

aniag., Livjægerg., Østbaneg. samt af hele

Frihavnen. - I Gade-Registret foran i Afd.

III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt

Gade hører.

Clarté

(Dansk Afdeling af Det internationale

Clarté-Forbund), stiftet 1925. Adr. Ved

Sønderport l s ÉDI) Am. 4686. Formand og

Redaktør af Tidsskriftet Clarté: Sekretær

Cand. polit. Knud K o rst; Sekretær: Cand.

jur. Hans Kirlc; Kasserer: Oskar R a s 

m u ssen .

Classens Have.

Anlæg paa Østerbro med Ind

gang fra Arendalsg. Anlagt af Kbhvns

Kommune 1925 - 26. Omfatter et Areal af

1,02 ha. Land.

Classenske Boliger

ved Godthaabsv. IH, der

ejes og administ. afFrdbg.Kommune, best. af

en Hovedbygning, indeholdende Vaskeri,

samt 19 Beboelseshuse. Opførte 1866-79.

Beboernes Antal ved Folketællingen 1921:

1006.

Classenske Fideikommis,

Kontor-. Amalieg.40

E $Cent.9174 (10-2), er stiftet af Generalma

jor Johan Frederik v. Classen ved Testament

af 28. Jan. 1789 og Kodicilaf23. Marts 1792.

Protektor: II. kgl. H. K ron p rin sen .