169 / 224
i 6 6
»C olom ba« p a a d e n n e M a a d e , o g d a E k s a m e n k o m , k la re d e
Karl
Bohr
sig s a a flo t i S p ro g e n e , a t h a n , s k ø n t h a n v a r e t A a r y n g re end
K o n k u r r e n te r n e , k o m in d som N r.
4
a f d e
8
, d e r b le v t a g e t m e d til
S øs, og d a h a n v a r e n r a s k S ø g u t, a r b e jd e d e h a n sig o p i S lu tn in g s
to g te t om B o rd o g b le v K a d e t som e n flo t N r.
2
. D e t k a n n o k væ re,
d e r v a r J u b e l, d a h a n k o m h je m t il C h a r lo tte n lu n d i d e t flu n k en d e
K a d e ttø j m e d L æ d e r b æ lte t o v e r S k u ld e re n og d e n fik se lille D olk
v e d S id e n . J e g k a n h u s k e , a t d e t in s p ire re d e m ig t i l e t D ig t,
Julius
Schiøtt
o p to g i » N o rd stje rn e n « , og h v o r i je g lo d e n u n g P ig e b esy n g e
h a m i L in ie r, d e r b e g y n d te :
»Min Ven han er en rask K adet
med Dolk og funklende Knapper,
med K rone og Anker paa sin K asket
han straaler saa sød og saa tapper.«
O g i a lle d e o tte D a g e , h a n d e r u d e h o ld t F e rie , in d e n h a n skulde
m e ld e sig p a a S k o le n , fe s te d e v i u a f b r u d t t i l h a n s Æ re , og d e r b lev
f ly tte t m a n g e L a a g e r i C h a r lo tte n lu n d i d e g la d e N æ tte r.
D a
Karl Bohr
d .
3
. O k to b e r
1903
h o ld t B ry llu p m e d S ta b slæ g e
Laubs
D a tte r , m in d e d e s je g i e n V ise , h v o r i je g b e b re jd e d e h am ,
a t h a n h a v d e o p g iv e t s in g y ld n e F r ih e d , s p ø g e n d e v o r U n g d om s
L e ts in d ig h e d e r i L in je r so m d is s e :
»Har du glem t din Friheds Dage,
n aar du vendte som K adet
til C harlottenlund tilbage,
hvor vi tog os L ivet let!
E r det lyse Sommerm inde
svøbt i Glemsels Taager? Næ!
Vi to glemmer ingensinde,
da vi b y tte d ’ L aag ern e!«
E n s to r F o rn ø je ls e fo r os D re n g e v a r d e t, a t v i a ltid i S om m erfe rie n
fik L o v t il i n o g le U g e r a t h a v e e n K a m m e r a t b o e n d e u d e h o s os;
d e rim o d u n d r e r d e t m ig i G ru n d e n n u , a t d e t s a m m e ik k e v a r T il
fæ ld e t m e d m in e S ø s tre , o g je g k e n d e r in g e n F o r k la r in g h e rp a a ;
t h i d e h a v d e s a a m æ n d V e n in d e r n o k , som d e o m g ik k e s b a a d e h jem m e
h o s os og i d e re s H je m , S m a a p ig e r, som v is t v a r m e g e t sø d e, m en
o sm v i D re n g e som d e M a n d fo lk , v i fø lte , v i v a r , s a a n e d p a a som
»Tøse«, d e r k n a p n o k v a r v o r F o r a g t v æ rd . D e n n e F ø le lse sta m
m e d e v is t fr a e n G a n g , v i v a r S m a a d re n g e , d a v a r m in e S ø stres