Previous Page  159 / 226 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 226 Next Page
Page Background

DECEMBER 1712

153

fra Pr W ilh e lm , efter da v i havde S maaneder og 6 dage

tilgode der om bord i sommer. —

d. 2$. d itto onsdagen. Idag fik vi aviser fra Pommeren,

som indeholdt, at der haver nu væ rit et stort fæltslag med

vore fo lk og Svensken, som stod i 2 dage, d. 21 og 22

december. Svenskens arm adie var 20000 stærk og vore

12000 stærk. Og der skulde have faldet over 14000 mand

paa begge sider og mange fangen u d a f vore. Vore garder

til hæst blev alle slagne a f Svenskens Dale ka rle r, h v ilk e t

og blev alle slagne. T h i de gav hverandre ingen pardon.

V or høyere fløy blev afslagen, og Svensken fik v o r Kongis

karæ t med 6 hester fo r og hans hele sølv tafel og W ib is

sølvtaffel og vore fæ lt støkker. Og Svensken brende op

mesten alle voris tæ lter. Og Svensken havde fæ lt støkker

med sig fra W ism ar, som var 36 og 24 &:dinge, som han

førte til dækkede, som vore ey konde see, h vor med han

skjød med skraa, h v ilk e t gjorde voris den største skade —

Passfiartis]: at i samme batallion da var Kongen selv med

paa den venstre fløy og commanderede isteden fo r en m ajor.

— Ellers sigis der, at de jydske fo lk haver in d la g t sig saa

store ære med sin tapperhed, som aldrig før. P assfiartis]:

at Steenbocken, den svenske general, han skikked vor

Konge sin karæ t igjen til bagers og sagde derhos, at han

skulde sige W ibe mange tak fo r hans sølvtaffel. Den var

ham k je r kommen. T h i saadant fører han ikke gjerne med

til fælts. Ellers sigis her, at vore haver faat en stor fo rlis,

som v i ikke endnu har faat at vide. Og nu haver Svensken

m arcert ind i H olsteyn, og nu i disse dage haver Svensken

faat en transport over til Pommeren igjen med 13 orlogs*

skiber og 4 fregatter og 50 coffardiskiber, mens h vor mange

fo lk, vidis ey endnu. Og han haver land sæt dem i Nyven*

stad, og de er og nu alt m arcert ind i H olsteyn og conion*

gerit sig med de andre og ind paa vore grændser og brender

og skjender og skaaner intet. Og han v il med det første