202 / 226
196
SEPTEMBER 1713
sværge paa sin kristelige tro , at han skulde komm e igjen.
Da han nu kom hjem , gav han det an fo r sin sogneprest.
Mens hans sogneprest raade ham til, at han skulde reise
der hen igjen, efter som han havde svoren paa sin kriste*
lige tro. — Saa reiste han der hen ig je n ; da nu den tør*
kiske general saag hans troskab, gav han hannem fo rlo v
med alle og penger med sig at reise paa, og sagde til
hannem : „N a a r man skrive r anno 1713, da v il T ø rken falde
in d paa kristenheden og skal vinde en stor seier, og der
skal baade jeg og du være med, og v i skal vinde en stor
seier, alt t il v i kom m er i H olsteyn, der skal v i alle blive
slagne.4 Og bad saa samme m and, at han skulde jorde
hans lig , og viste hannem et ar paa sit brøst, som han
skulde kjende ham paa i b landt de mange andre døde
kropper. Og samme mand er endnu i aar i v o r læger i
Pommeren.
d. 22. d itto fredagen. V i blev liggende stille im ellem
D ragør og Saltholm en med floden og fortøied. Ved disse
tid e r tog vi victualing in d paa al floden til over ju l. Idag
g ik fregat H ø yenhall til seyls h e rfra ad Pommeren til med
et victualing skib. Idag tog H avfruen sin forsteng ned, fo r
hun va r i støkker, og satte en anden op igjen. Og idag
sprang der en m and raaen paa H avfruen 3 ganger med
et kanonskud og stod saa fo r masten.
d. 23. d itto lørdag, som var første høstedag. V i blev
liggende stille fortø iet med floden im ellem D ragør og Salt*
holm en. Idag kom Snaren Svend fra Østersøen, og han
havde væ rit ja g it a f den svenske H vide Ø rnen, som er en
fregatte paa 30 støkker med bak og skands. Han haver
. . . paa dækket, 8te ponde paa skandsen og 6 pondere paa
bakken, alt je rn støkker. I disse tid e r skulde Sjøhunden
gaa til Kjøbenhavn med sine fo lk , løb saa paa g ru n d ved
M ikkelsgaard, ligger der sunken fu ld a f vand. Og begge
gjerningsmændene blev sat i B rem erholm s jern. —