8 Juli. ere lignede paa eller svares af faste Eiendomme (til hvilke
Eiendomme ogsaa Tiender regnes), hefte de paa de Eien-
domme, hvoraf de ere forfaldne, med Fortrinsret endog
fremfor Pantefordringer. løvrigt følge de indbyrdes i den
Orden, at Bankheftelsesrenterne først blive at udrede, der
næst Kongens egne Skatter og Afgifter, lige med hvilke
ogsaa Amtsforvalternes Skriverpenge regnes, derpaa Brand-
hielpspengene og endeligen samtlige Commune-Afgifter,
hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende Tiende-
tageres Fortrinsret i Overeensstemmelse med Fr. 8 Jan.
1810, § 29, Litr. C., er dem forbeholden. Ere Skatterne og
Afgifterne derimod alene personlige, forbliver det ved den
Fortrinsret, Lovens 5—14—87, i Forbindelse med PI. 23 Jul,
1819 (Resol. 7 Jul.) samt PI. 14 Mai 1834, tillægger Skatter,
Skulde det nogensinde hænde sig, at de reelle Skatter og
Afgifter ikke kunde dækkes ved Realisationen af de faste
Eiendomme, hvorpaa de hefte, bliver det, der af disse ei
maatte komme til Udredning, da at ansee som personlig
Skat, og har da samme Fortrinsret, som tilkommer dette
Slags Skatter. Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog
saavel reelle som personlige Skatter og Afgifter herefter
ikkun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de forfalde til Be
taling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det Sil
digste inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere
beordrede Fogden til Inddrivelse, og Forretningen siden
forsvarligen er fortsat, eller naar Skyldneren inden samme
Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget under
Skiftebehandling. Efterat Fortrinsretten er tabt, betragtes
Restancen alene som en simpel Fordring hos Skyldneren.
De Restancer af Skatter og Afgifter, som ere paadragne,
inden nærværende Anordning træder i Kraft, beholde der
imod, indtil de betales, deres Fortrinsret saaledes, som Lov
givningen hidtil har hiemlet dem.
[PI. 12. Jan. 1820. L.
23.
April 1870 § 3. L.
i4.
Maj 1870 § 5. Udpantnl. 29. Marts
l&Ti
§ §
2,
3.]
3)
Om de Boger, som Oppebarseis-Betientene skulk
holde.
Amtsforvalterne paa Landet og Magistraterne eller,
1840. 64
Amtstueforordning.