Previous Page  232 / 798 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 232 / 798 Next Page
Page Background

moderens Forældre, eller de fra disse nedstigende Linier,

tilsammentagne, til lige Deling arve den halve Part, og

Morfaderens og Mormoderens Forældre, eller disses Afkom,

den halve Part. Men naar t. Ex. ingen Ascendent er til i

Farfaderens Linie, ei heller noget fra saadan Ascendent

nedstigende Afkom, vil den Part, som ellers vilde være til­

falden samme, gaae over til Farmoderens, hvorimod det

Hele, naar denne heller ikke er til, vil tilfalde Morfaderens

og Mormoderens Linie til lige Deling, eller, naar en af dem

er uddød, den af dem, som maatte være til.

8) Naar der heller ingen efter § 7 arveberettiget Per­

son er til, vil den Afdødes Efterladenskaber tilfalde hans

Tipoldeforældre eller disses Afkom, og dermed i Eet og

Alt være at forholde efter de i den ommeldte og de foran-

staaende §§ fremsatte Grundsætninger, i Overeensstem-

melse med hvilke den Grændse, som Loven i visse Tilfælde

sætter med syvende Mand, herefter bortfalder.

[Jfr. L. Nr.

63 om Forfatterret

29.

Marts 1904- § 11.]

9) Da de forangaaende §§ kun gaae ud paa at be­

stemme, hvorledes Slægtninge skulle arve, saa vil det med

Hensyn til Spørgsmaalet om Beskaffenheden af det Slægt­

skab, der skal stifte Arveret, have sit Forblivende ved de

hidtil derom gieldende Regler. Dog vil Kongen, da Lovens

5—2—33 ikke længere efter sit bogstavelige Indhold er

anvendelig, istedet derfor have fastsat, at et udenfor Ægte­

skab født Barn skal være arveberettiget efter Fader og

Fædrenefrænder, saafremt Forældrene inden dets Fødsel,

ved at bestille Tillysning til Ægteskab, eller løse Vielse­

brev, eller, forsaavidt Manden er af Adel eller i Rangen,

ved at bestille Vielse hos Præsten, eller, naar han henhører

til Søetaten, ved at løse Friseddel, have tilkiendegivet den

Hensigt at indgaae Ægteskab, men Vielsen er bleven for­

hindret ved Faderens kort efter indtrufne Død, eller anden

ham utilregnelig og indtil hans Død vedvarende Hindring,

saasom Sygdom eller Fangenskab. Dette gielder imidlertid

kun med Hensyn til den sædvanlige Slægtskabsarv, og bli­

ver uden Anvendelse paa de Familieeiendomme, med Hen-

. Maj.