1846. 232
Anord. om Vands Afledning.
29. Juli. mindelig Forening, i alt Fald efter Tilkaldelse og Medvirk
ning af de i foregaaende § 37 nævnte Synsmænd, derom
opnaaes, har Vedkommende at henvende sig til Landvæsens-
commissionen.
54)
Denne har derefter først nøiagtigen at undersøge,
om der er tilstrækkelig Grund til det nye Anlæg, og navn-
ligen, om den Fordeel, der tilsigtes, staaer i et saadant For
hold til de Ulemper, navnligen ogsaa en altfor stærk Ud
tørring, som derved foraarsages, at der er Grund til, uden
de Vedkommendes Indvilgelse, at paalægge dem, mod Er
statning, at taale en saadan Foranstaltning.
55)
Befindes dette ikke at være Tilfældet, afgiver
Commissionen herover behørigen begrundet Kiendelse.
56)
Ansees derimod det nye Vandløb efter Local-Un-
dersøgelsen anbefaleligt, har Commissionen at bestemme
dets Retning, Størrelse og Beskaffenhed samt den Godt-
giørelse,som derfor bør gives, og af hvem saavelsom til
hvem den bør erlægges.
57) I
Henseende til Beregningen af denne Godtgiørelse
har Landvæsenscommissionen at gaae frem efter de for
Jords Afgivelse til Veie, Gruusgrave, m. v., — jvfr. Fr. 13
Dec. 1793 og 5 Mart. f. A., m. fl., — fastsatte Regler. Godtgiø-
relsen bliver derhos at bestemme ikke alene med Hensyn til
det med Vandløbet forbundne Jordtab men ogsaa med Hen
syn til de fremtidige Vedligeholdelses-Omkostninger, hvilke
den eller de, over hvis Jorder saadant Vandløb kommer til
at gaae, vil have at afholde. Og kan iøvrigt Godtgiørelsen
beregnes enten til en Sum een Gang for alle eller til et
aarligt Bidrag, for hvis Erlæggelse, om forlanges, bør stil
les Sikkerhed. I Tilfælde af at den Jord, for hvilken Erstat
ning bliver at give, eies af En, men bruges af en Anden,
bør, naar Erstatningen fastsættes til en Sum engang for
alle, i Almindelighed Eieren have Capitalen, men Brugeren
for sin Besiddelsestid den aarlige Rente å 4 pC't.
58)
Landvæsenscommissionens Kiendelser i de i fore
gaaende §§ 55 og 56 ommeldte Tilfælde kunne indankes for